Annonce
Sport

Udvisninger koster ishockeylandsholdet dyrt mod Sverige

Ishockeylandsholdet var på sejrskurs mod Sverige, men indkasserede hele fire mål i undertal.

Drømmen om et af historiens største danske ishockeyresultater levede i 27 minutter, men da det gik galt, gik det helt galt, og så tabte Danmark VM-kampen til Sverige med de unødvendigt klare cifre 2-5.

Danskerne skøjtede selv direkte i afgrunden ved at tage alt for mange udvisninger, og det blev dyrt betalt i en svensk magtdemonstration i overtalsspil.

På et mål af Nikolaj Ehlers førte Danmark ellers 1-0 efter første periode, og lige så opløftende som selve føringen, var at det danske hold spillede både bedre og hurtigere end de udsendte fra ishockeystormagten.

Men håbet om, at Danmark sensationelt skulle slippe ud af første VM-weekend med seks point og kurs direkte mod kvartfinalen, blev skudt noget så grundigt i smadder på 12 frygtelige minutter i anden periode, hvor Sverige scorede fire gange.

Tre af de fire svenske scoringer faldt i overtalsspil, og da blev det med al ønskelig tydelighed demonstreret, hvor meget et godt powerplay kan tilføre et ishockeyhold.

Fem mod fem var svenskerne nemlig til at tale med. De blågule spillede bemærkelsesværdigt langsomt og ubevægeligt, og indtil den svenske udligning var det Danmark, der skabte de største chancer.

Især Nikolaj Ehlers' hurtighed skabte nervøsitet hos de svenske backer, der begyndte at trække sig fra nærkampene af frygt for at blive trukket rundt i manegen af det nordjyske stortalent.

Ehlers' scoring i dansk overtalsspil blev godt nok hjulpet i mål af tilfældigheder, men den danske føring var helt logisk i forhold til kampudviklingen.

I målet havde Sebastian Dahm fået genvalg efter sin flotte kamp mod Norge, og han nåede op på i alt 87 minutters rent bur - inklusiv lørdagens 3-0-sejr over Norge - inden det hele ramlede sammen om ørerne på ham.

For lige at understrege kampens gennemgående tema lavede svenskerne en fjerde overtalsscoring til 5-1, da Mads Christensen sad i straffeboksen i tredje periode.

Jesper B. Jensens reducering i de sidste sekunder var kun en smukkesering af slutresultatet.

Nederlaget var Danmarks tiende i lige så mange VM-kampe mod Sverige, så i den forstand er resultatet ingen overraskelse.

Men sjældent har danskerne haft en bedre mulighed for at ændre på den slatne statistik, end de havde denne søndag aften i Moskva.

Nedturen ændrer dog ikke på, at der er substans i landstræner Jan Karlssons mandskab. Puljen er tæt, og der er intet oplagt slagtekvæg, men bedømt på de første to kampe bør Danmark være tættere på kvartfinale end nedrykningskrise.

Annonce
Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Annonce
Annonce
Lolland

Vil skabe unikke totaloplevelser: Men laver nyt millionunderskud

Nykøbing

Ekstatisk formand aflyser ALT: Selv tandlægen må vente

Lolland

Efter stormen: Nakskov får penge til genopbygning

Lolland

Lykkelig formand: - Vi er så tæt på at kunne melde udsolgt

Lolland

Overrasket over fremmøde efter stort forarbejde: Kun én mødte op

Falster

Ville fjerne gedehams: Det endte med besøg af brandvæsenet

Nykøbing

Stort rykind: Nu er Nykøbing fyldt med børn

Politik

Efter få timer oppe: Valgplakater flået ned

Vejret

Byger popper op i den sydlige del: Vejrskifte på vej

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Guldborgsund

Indenfor få uger går det i gang: Stort projekt lige i bymidten

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Annonce
Annonce
Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik