Annonce
Sport

United-træner: Dedikeret Højlund giver holdet energi

Rasmus Højlund fik for små to uger siden sin debut for Manchester United i en udekamp mod Arsenal. Lørdag kan han få sine første minutter på Old Trafford, når United møder Brighton. (Arkivfoto). Foto: Glyn Kirk/Ritzau Scanpix
Erik ten Hag fortæller, at Rasmus Højlund er spændt på sin hjemmebanedebut, der kan komme lørdag mod Brighton.

Landsholdsangriberen Rasmus Højlund kan lørdag se frem til sin første kamp for Manchester United på Old Trafford.

Cheftræner Erik ten Hag har store forventninger til den 20-årige dansker frem mod kampen Brighton.

- Jeg håber Rasmus bliver vigtig for os i kampen, og han er meget spændt.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Det er hans første kamp på Old Trafford, og han ser virkelig frem til det. Han glæder sig til at gå ind og blive modtaget af fansene, siger Erik ten Hag til klubbens hjemmeside.

- Som en stor fan af Manchester United fra han var helt lille, så bliver det fantastisk at komme ind på banen foran vores fans, og jeg er sikker på, at de vil stå bag ham og resten af holdet, siger han.

Hollænderen gav debut til den tidligere Atalanta-angriber for to uger siden forud landsholdspausen.

Ten Hag var begejstret over, hvad han så fra Højlund i en halv time, selv om danskerens første kamp for den engelske storklub endte med et 1-3-nederlag på udebane til Arsenal.

Interview med Erik ten Hag på Manchester Uniteds hjemmeside (på engelsk)

- Han giver god stemning på holdet. Han bringer energi, og så er han meget dedikeret. Han vil virkelig gerne spille på det her hold og for denne klub, og så vil han også gerne score mål, siger cheftræneren.

Rasmus Højlund har haft en kometagtig karriere, efter at han for halvandet år siden blev solgt fra FC København til østrigske Sturm Graz. Efter et halvt år blev han hentet af Atalanta, hvor United fik øjnene op for ham.

Angriberen ankom denne sommer til Manchester United med en rygskade, der forsinkede hans debut.

Manchester United har ikke fået den bedste start på sæsonen i Premier League med seks point efter fire spillerunder. Lørdagens gæster fra Brighton har tre point mere end United.

/ritzau/

  • FBL-ENG-PR-ARSENAL-MAN UTD
    Rasmus Højlund fik for små to uger siden sin debut for Manchester United i en udekamp mod Arsenal. Lørdag kan han få sine første minutter på Old Trafford, når United møder Brighton. (Arkivfoto). Foto: Glyn Kirk/Ritzau Scanpix
Annonce
Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Annonce
Annonce
Lolland

Vil skabe unikke totaloplevelser: Men laver nyt millionunderskud

Nykøbing

Ekstatisk formand aflyser ALT: Selv tandlægen må vente

Lolland

Efter stormen: Nakskov får penge til genopbygning

Lolland

Lykkelig formand: - Vi er så tæt på at kunne melde udsolgt

Lolland

Overrasket over fremmøde efter stort forarbejde: Kun én mødte op

Falster

Ville fjerne gedehams: Det endte med besøg af brandvæsenet

Nykøbing

Stort rykind: Nu er Nykøbing fyldt med børn

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Politik

Efter få timer oppe: Valgplakater flået ned

Vejret

Byger popper op i den sydlige del: Vejrskifte på vej

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Guldborgsund

Indenfor få uger går det i gang: Stort projekt lige i bymidten

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Annonce
Annonce
Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde