Annonce
Sport

Viktor Axelsen rejser sig oven på VM-skuffelse

Viktor Axelsen var tilbage på vindersporet, da han tirsdag besejrede en indoneser i Kina. (Arkivfoto). Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Uden de store vanskeligheder gik Viktor Axelsen tirsdag videre fra første runde i stor turnering i Kina.

Det kom som et chok, da Viktor Axelsen røg ud i kvartfinalen ved VM efter et nederlag til den indiske spiller H.S. Prannoy i Royal Arena.

Tirsdag var Axelsen tilbage på den store badmintonscene med succes og en sejr i to sæt over indoneseren Chico Aura Dwi Wardoyo.

Axelsen vandt kampen i første runde af Super 1000-turneringen China Open med cifrene 21-17, 21-18.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Dermed fik den danske verdensetter rejst sig oven på VM-skuffelsen, men det var dog med visse skønhedsfejl mod verdens nummer 21.

I første sæt kom Axelsen bagud 2-4, og lidt senere var han også nede med 6-8.

Axelsen bragte sig foran 16-13, men indoneseren svarede godt tilbage og udlignede til 17-17.

Herfra skruede Axelsen op for tempo og opfindsomhed og vandt fire point i træk og snuppede første sæt.

Lidt af det samme billede på kampen gentog sig i andet sæt.

Chico Aura Dwi Wardoyo kom hurtigt foran 2-0, og lidt senere var han i spidsen med 4-3.

Axelsen tog derefter teten med en solid føring på 13-7. Indoneseren gav dog ikke op og skabte kontakt ved 17-17.

Når indoneseren vandt sine point, råbte han ofte noget i stil med "jubii", og det fik han en advarsel for af dommeren.

Det generede dog ikke Axelsen, som kun lod sin modstander vinde et enkelt point mere i kampen, før han kunne juble over åbningssejren.

Dermed er Axelsen ligesom Anders Antonsen videre til næste runde, som svarer til ottendedelsfinalerne.

I damesingle røg Mia Blichfeldt ud efter et nederlag på 16-21, 12-21 til verdensetteren Se Young An fra Sydkorea.

Flere danske doubler var også i aktion tirsdag.

I herredouble vandt VM-sølvvinderne Kim Astrup og Anders Skaarup Rasmussen 21-19, 21-19 over det stærke indonesiske par Fajar Alfian og Muhammad Ardianto.

I mixeddouble røg Mathias Christiansen og Alexandra Bøje ud efter et nederlag på 14-21, 22-24 til et sydkoreansk par.

Som tirsdagens sidste danske islæt vandt damedoublen med Sara Thygesen og Maiken Fruergaard 21-15, 21-18 over en duo fra Taiwan.

/ritzau/

  • BWF World Championship
    Viktor Axelsen var tilbage på vindersporet, da han tirsdag besejrede en indoneser i Kina. (Arkivfoto). Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Annonce
Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Annonce
Annonce
Lolland-Falster

Skole søger nye unikke talenter: Og det koster ingenting

Guldborgsund

Peder stopper efter 33 år

Falster

Krølls kvaler fortsætter: Skal indlægges igen

Politik

Løkke erkender at have gennemført skadelig politik

Guldborgsund

Skeptisk overfor nyt rådhus: Frygter flere sygemeldinger

Vejret

Varm uge skydes i gang med høj sol: Men regn truer

Nakskov

Her bliver Mads fra Nakskov hyldet foran 12.164 mennesker

Indland

Sender nødråb til minister: Levestederne forsvinder

Udland

Irans præsident og udenrigsminister er døde efter helikopterstyrt

Politik

Efter få timer oppe: Valgplakater flået ned

Lolland

Efter stormen: Nakskov får penge til genopbygning

Falster

Ville fjerne gedehams: Det endte med besøg af brandvæsenet

Lolland

Lykkelig formand: - Vi har haft flere end nogensinde

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Vejret

Byger popper op i den sydlige del: Vejrskifte på vej

Annonce
Annonce
Lolland

Vil skabe unikke totaloplevelser: Men laver nyt millionunderskud

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Nykøbing

Ekstatisk formand aflyser ALT: Selv tandlægen må vente

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid