Annonce
Sport

Vingegaard styrer mod triumf efter magtdemonstration

Feltet var over tre skrappe stigninger, da Jonas Vingegaard lørdag vandt sin anden etape i årets Critérium du Dauphiné. Foto: Anne-Christine Poujoulat/Ritzau Scanpix
Efter et soloridt vandt Jonas Vingegaard næstsidste etape og udbyggede sin føring i Critérium du Dauphiné.

Med præcis tre uger til første etape i årets Tour de France er Jonas Vingegaard i blændede form.

Det beviste han lørdag med en sejr efter et afsluttende soloridt på den bjergrige 7. etape af Critérium du Dauphiné, der var løbets næstsidste.

Vingegaard accelererede uimodståeligt fra rivalerne med godt fem kilometer tilbage af sidste stigning og sejrede i overlegen stil. Dermed udbyggede han også sit forspring i klassementet og ligner en samlet vinder af det franske løb.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Vingegaard har 2 minutter og 11 sekunder ned til Adam Yates (UAE), der lørdag overtog andenpladsen fra Ben O'Connor (AG2R).

Sejren er Vingegaards 22. som professionel, og alene i 2023 har den 26-årige danske stjerne hentet nu ti sejre i de fire etapeløb, som han har brugt som opvarmning til sit forsvar af Tour de France-triumfen.

Han styrer samtidigt mod sin tredje samlede sejr i et etapeløb i 2023. I foråret vandt han O Gran Camiño og Baskerlandet Rundt samt blev treer i Paris-Nice.

Vingegaard havde på forhånd proklameret, at han havde udset sig etapesejren som et stort mål, men også at han ville forholde sig forholdsvis rolig frem til afslutningen.

Vingegaard kørte de sidste godt fem kilometer alene, da han lørdag vandt 7. etape i Critérium du Dauphiné. Foto: Anne-Christine Poujoulat/Ritzau Scanpix

Og han holdt ord.

Blandt andre danske Anton Charmig (Uno-X) fik lov at boltre sig som udbryder på de første godt 120 kilometer, som blandt andet gik over Col de la Madeleine, der ofte er en del af Tour de France-ruten.

Men på vej op ad næstsidste stigning, Col du Mollard, satte Jumbo-Visma sig frem i feltet og begyndte langsomt at hale eventyrerne ind en efter en.

Kun en hårdfør Victor Campenaerts (Lotto) holdt længere end Charmig, men efter en kort nedkørsel og på vej op ad sidste stigning, Col de la Croix de Fer, måtte belgieren give fortabt med 12 kilometer til målstregen.

Jumbo-Visma kontrollerede favoritfeltet, inden Vingegaard med godt seks kilometer satte alle på plads og kørte alene i mål - 41 sekunder foran Adam Yates (UAE), der var den første af flere forfølgere, der kom dryssende ind efter danskeren.

Søndag venter endnu en barsk etape med masser af højdemeter. Stigningerne er ikke helt så skrappe som lørdagens, men til gengæld er der seks styks af dem på de 159 kilometer afsluttende kilometer.

Fuldfører Vingegaard søndag sin mission og vinder Critérium du Dauphiné, vil han blive den anden danske triumfator siden løbets start i 1947. Jakob Fuglsang vandt således i både 2017 og 2019.

Han vil samtidigt tage et skridt op på sejrsskamlen, efter at han i 2022 blev toer efter holdkammeraten Primoz Roglic, der i år i stedet med bragende succes har satset på løb som Giro d'Italia, Tirreno-Adriatico og Volta Ciclista a Catalunya.

/ritzau/

  • CYCLING-FRA-DAUPHINE-STAGE7
    Feltet var over tre skrappe stigninger, da Jonas Vingegaard lørdag vandt sin anden etape i årets Critérium du Dauphiné. Foto: Anne-Christine Poujoulat/Ritzau Scanpix
  • CYCLING-FRA-DAUPHINE-STAGE7
    Vingegaard kørte de sidste godt fem kilometer alene, da han lørdag vandt 7. etape i Critérium du Dauphiné. Foto: Anne-Christine Poujoulat/Ritzau Scanpix
Annonce
Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Annonce
Annonce
Lolland

Vil skabe unikke totaloplevelser: Men laver nyt millionunderskud

Nykøbing

Ekstatisk formand aflyser ALT: Selv tandlægen må vente

Lolland

Efter stormen: Nakskov får penge til genopbygning

Lolland

Lykkelig formand: - Vi er så tæt på at kunne melde udsolgt

Lolland

Overrasket over fremmøde efter stort forarbejde: Kun én mødte op

Falster

Ville fjerne gedehams: Det endte med besøg af brandvæsenet

Nykøbing

Stort rykind: Nu er Nykøbing fyldt med børn

Politik

Efter få timer oppe: Valgplakater flået ned

Vejret

Byger popper op i den sydlige del: Vejrskifte på vej

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Guldborgsund

Indenfor få uger går det i gang: Stort projekt lige i bymidten

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Annonce
Annonce
Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste