Annonce
Sport

Zaza sendte AaB i historiebøgerne

AaB skrev historie ved at blive det første danske hold, der tager point på udebane i Champions League-gruppespillet.

Hvad kan AaB i Champions League?

Det spørgsmål havde mange stillet sig selv inden de danske mestres første kamp i Champions Leagues gruppe E mod skotske Celtic.
Svaret efter 0-0-opgøret onsdag aften i Glasgow må være: en hel masse, og nok mere end AaB'erne selv havde forventet, trods sidste sæsons succes i Uefa Cuppen.
- Jeg tror, at de undervurderede os. Det var dejligt at komme på tavlen. Det var, hvad vi havde håbet og drømt om, sagde målmand Karim Zaza efter den positive nullert.

AaB skrev nemlig historie ved at blive det første danske hold, der tager point på udebane i Champions League-gruppespillet. Og det efter en indsats på et fyldt Celtic Park, der gav løfter for holdets videre europæiske færd.

I et dramatisk opgør, hvor Karim Zaza reddede et straffespark fra Celtics Barry Robson efter en halv time, mens Michael Beauchamp fik direkte rødt kort med 10 minutter tilbage af kampen, selv om det var hans kollega i AaB's midterforsvar, Michael Jakobsen, som fratog hjemmeholdets Georgios Samaras en oplagt målchance. AaB har valgt at appellere Beauchamps røde kort.
- Det gør vi, og så må vi se, hvad der sker. Det er en klokkeren fejl, det er en forkert mand, der får kortet, og det ved alle, sagde sportsdirektør Lynge Jakobsen, da klokken havde passeret 23 skotsk tid, og Champions League-cirkuset var ved at lukke ned for denne gang.

De lykkelige, men forståeligt trætte spillere og ledere gjorde sig klar til at haste mod lufthavnen og det ventende chartrede fly med kurs mod Aalborg.

AaB-spillerne kunne også tillade sig at flyve højt oven på en indsats, der var mere end blot et heldigt point lusket hjem på held.

Forud var dog gået et nærmest skræmmende forspil, for hvis AaB'erne allerede var blevet imponerede over rammerne, da de trænede tirsdag aften på et tomt Celtic Park, så blev de det ikke mindre, da de entrede grønsværen sammen med Celtic-spillerne til øredøvende brøl fra de cirka 60.000 tilskuere på det tætpakkede stadion.

AaB'erne kiggede op på de mange grønne og hvide tørklæder, mens de cirka 400 medrejsende AaB-fans forsøgte at hjælpe deres helte på rette vej.
- Det er det vildeste jeg har oplevet. Lige inden kampen var det fuldstændig vanvittigt, sagde anfører Thomas Augustinussen om lydinfernoet, som gjorde det nærmest umuligt for spillerne at kommunikere med hinanden.

Anføreren havde en nøglerolle i træner Bruce Riochs 4-1-4-1-formation, hvor Augustinussen lå placeret lige foran midterforsvaret. Trækket var yderst vellykket og var med til at neutralisere Celtic-angriberne Samaras og Scott McDonald.

Prisen for en solid defensiv var, at AaB's enlige angriber, Marek Saganowski, ofte blev ladt alene fremme, fordi Jeppe Curth og Andreas Johansson havde nok at gøre med at lukke af. Alligevel lykkedes det danskerne at skabe flere udmærkede tilbud i første halvleg, blandt andet da den flot spillende Michael Jakobsen sendte et frispark tæt forbi mål.

Mens AaB gjorde indtryk med aggressivt presspil, så sad man allerede efter 10 minutter med en fornemmelse af, at Celtics fans var bedre end klubbens spillere. Hjemmeholdet fik dog første halvlegs største tilbud, da AaB's vikarierende højre back, Steve Olfers efter en halv time kantede Shaun Maloney i det kriminelle felt, men Karim Zaza klarede let Barry Robsons svage skud.
- Den var god nok. Steve Olfers rammer ham desværre. Men jeg trak det længste strå, og det føles dejligt, sagde Zaza.

I anden halvleg hævede Celtic niveauet og skabte flere gode muligheder, mens AaB havde nok at gøre med at forsvare sig. Alligevel var det tydeligt at se, hvor meget spillerne har udviklet sig i spillet langs jorden siden afskeden med angriberen Rade Prica i vinter. Det gør AaB'erne i stand til at spille sig hurtigt og effektivt ud af faretruende situationer uden at skulle losse bolden væk, og det er en væsentlig detalje i Champions League.

Den dramatiske afslutning med Beauchamps udvisning var et kapitel for sig, for på det efterfølgende frispark fra Shunsuke Nakamura måtte Karim Zaza diske op med endnu en stor redning.

Onsdagens uheldige helt, Michael Beauchamp, havde efter kampen ikke meget til overs for kampens dommer, Matteo Trefoloni. Italienerens fejlkendelse betød, at den australske forsvarer nu står noteret for to røde kort i blot fire kampe for AaB.
- Jeg er meget skuffet over, at det kan foregå på det her niveau, sagde Michael Beauchamp, som håber, at det europæiske fodboldforbund, UEFA, undlader at give ham karantæne.
/ritzau/




Annonce
Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Annonce
Annonce
Lolland

Vil skabe unikke totaloplevelser: Men laver nyt millionunderskud

Nykøbing

Ekstatisk formand aflyser ALT: Selv tandlægen må vente

Lolland

Efter stormen: Nakskov får penge til genopbygning

Lolland

Lykkelig formand: - Vi er så tæt på at kunne melde udsolgt

Lolland

Overrasket over fremmøde efter stort forarbejde: Kun én mødte op

Falster

Ville fjerne gedehams: Det endte med besøg af brandvæsenet

Nykøbing

Stort rykind: Nu er Nykøbing fyldt med børn

Politik

Efter få timer oppe: Valgplakater flået ned

Vejret

Byger popper op i den sydlige del: Vejrskifte på vej

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Guldborgsund

Indenfor få uger går det i gang: Stort projekt lige i bymidten

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Annonce
Annonce
Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik