Annonce
Udland

56 Labour-folk trodser formand og støtter våbenhvile i Gaza

Labour-leder Keir Starmer havde 56 af sine partikolleger mod sig ved en afstemning i parlamentet onsdag aften. Foto: Uk Parliament/Maria Unger/Reuters
Det britiske Labour-parti, der ifølge meningsmålinger kommer i regering næste år, er dybt splittede over Gaza.

Den britiske oppositionsleder, Keir Starmer fra Labour, kom onsdag under voldsomt pres, da 56 af hans partikolleger stemte med et andet oppositionsparti for at kræve, at den britiske regering opfordrer til våbenhvile i konflikten mellem Israel og Hamas.

Der skulle onsdag stemmes om et ændringsforslag - en tilføjelse til regeringens planer for lovgivning det kommende år.

Ændringsforslaget lød: "Vi opfordrer regeringen til at slutte sig til det internationale samfund for i hast at presse alle parter til at blive enige om en omgående våbenhvile".

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ændringsforslaget, der var stillet af Skotlands Nationale Parti (SNP), fik ikke flertal og bliver derfor ikke til noget.

Men at så mange af Labours politikere støttede det, viser, hvor meget uro der er i partiet over konflikten i Mellemøsten.

Onsdagens afstemning er et nederlag for Starmer, der forsøger at præsentere sit parti som forenet, disciplineret og klar til magten, inden der næste år skal være valg.

Et valg, som Labour ifølge meningsmålingerne står til at vinde.

Starmer har i lighed med Storbritanniens premierminister, Rishi Sunak, USA og EU opfordret til "humanitære pauser", så nødhjælp kan nå Gaza. En våbenhvile, mener de, vil tillade Hamas at omgruppere sig.

- Jeg er ked af, at nogle kolleger ikke følte sig i stand til at støtte holdningen her til aften. Men jeg ville være klar om, hvor jeg stod, og hvor jeg kommer til at stå, siger Starmer efter onsdagens afstemning.

Otte af Starmers såkaldte skyggeministre forlod deres poster, så de kunne gå imod partilinjen onsdag.

- Ved denne lejlighed er jeg nødt til at stemme med mine vælgere, mit hoved og mit hjerte, siger Jess Philips, der trak sig fra sin post for at stemme for våbenhvile, i et opslag på det sociale medie X.

Mens politikerne i parlamentet stemte, var der en stor demonstration ude foran, hvor demonstranterne krævede, at lovgiverne støttede en våbenhvile.

Starmer havde fremsat et andet ændringsforslag, hvori det blandt andet lød, at "humanitære pauser må vare længere, så humanitær hjælp kan leveres".

Det ændringsforslag fik støtte fra 183 medlemmer, mens 290 stemte imod.

/ritzau/Reuters

  • PMQs at the House of Commons in London
    Labour-leder Keir Starmer havde 56 af sine partikolleger mod sig ved en afstemning i parlamentet onsdag aften. Foto: Uk Parliament/Maria Unger/Reuters
Annonce
Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Udland

Mistænkt bag attentat på premierminister er anholdt

Annonce
Annonce
Lolland

Vil skabe unikke totaloplevelser: Men laver nyt millionunderskud

Nykøbing

Ekstatisk formand aflyser ALT: Selv tandlægen må vente

Lolland

Efter stormen: Nakskov får penge til genopbygning

Lolland

Lykkelig formand: - Vi er så tæt på at kunne melde udsolgt

Lolland

Overrasket over fremmøde efter stort forarbejde: Kun én mødte op

Falster

Ville fjerne gedehams: Det endte med besøg af brandvæsenet

Nykøbing

Stort rykind: Nu er Nykøbing fyldt med børn

Politik

Efter få timer oppe: Valgplakater flået ned

Vejret

Byger popper op i den sydlige del: Vejrskifte på vej

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Guldborgsund

Indenfor få uger går det i gang: Stort projekt lige i bymidten

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Annonce
Annonce
Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde