Annonce
Udland

80 døde efter skovbrande på Hawaii - dødstal kan stige yderligere

Flere skovbrande har hærget øen Maui, som er en del af delstaten Hawaii, siden tirsdag. Lørdag er 80 bekræftet døde. Foto: Handout/Reuters
80 personer er bekræftet døde efter skovbrande på øen Maui. Guvernør advarer om, at tallet kan stige.

Antallet af døde efter flere omfattende skovbrande på øen Maui, der er en del af den amerikanske øgruppe Hawaii, fortsætter med at stige.

Lørdag formiddag dansk tid er 80 personer bekræftet døde. Det oplyser de lokale myndigheder på Maui ifølge nyhedsbureauet AFP.

Derudover er 1418 personer ifølge myndighederne i øjeblikket evakueret til sikre opholdssteder.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Der arbejdes fortsat på at få igangværende brande under kontrol. Politiet på Maui har lørdag morgen klokken lidt i ni dansk tid skrevet på Facebook, at en brand på den vestlige del af øen nu er 80 procent under kontrol.

Cirka to timer tidligere oplyste politiet, at beboere i byen Kaanapali på den vestlige del af Maui, blev evakueret.

Skovbrandene er den dødeligste naturkatastrofe på Hawaii, siden øgruppen blev en amerikansk delstat i 1959.

I 1960 blev Hawaii ramt af en tsunami, som kostede 61 mennesker livet. Tsunamien har hidtil været anset som den værste naturkatastrofe, som har ramt delstaten siden midten af det 20. århundrede.

De hawaiianske myndigheder ved endnu ikke, hvordan brandene er opstået. Det er også uklart, hvorfor det ikke lykkedes at evakuere de borgere, der ikke nåede væk fra skovbrandene i tide, og som derfor mistede livet.

Dog har chefen for brandvæsnet på Maui sagt, at ilden bredte sig med en voldsom fart, der gjorde det "næsten umuligt" for de første brandfolk på stedet at kommunikere med vagtcentralen.

Det var med til at gøre det svært for vagtcentralen at formidle eventuelle ordrer om evakuering af beboerne på Maui.

- De gik i gang med at bringe sig selv i sikkerhed med ganske kort varsel, sagde Bradford Ventura på pressemødet med henvisning til beboerne på øerne.

Guvernøren på Hawaii, Josh Green, har ifølge nyhedsbureauet TT advaret om, at dødstallet kan komme til at stige yderligere.

Det skyldes blandt andet, at arbejdet med at gennemsøge nedbrændte bygninger nu er i gang.

Den øverste anklager på Hawaii har åbnet en undersøgelse, der skal klarlægge myndighedernes håndtering op til, under og efter brandene.

Undersøgelsens resultater vil blive offentliggjort.

Skovbrandene på Maui begyndte tirsdag. Ifølge myndighederne har vind fra en orkan et stykke fra Hawaii været med til at forstærke ilden.

/ritzau/

  • Aftermath of fires in Lahaina, Hawaii
    Flere skovbrande har hærget øen Maui, som er en del af delstaten Hawaii, siden tirsdag. Lørdag er 80 bekræftet døde. Foto: Handout/Reuters
Annonce
Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Udland

Mistænkt bag attentat på premierminister er anholdt

Annonce
Annonce
Lolland

Vil skabe unikke totaloplevelser: Men laver nyt millionunderskud

Nykøbing

Ekstatisk formand aflyser ALT: Selv tandlægen må vente

Lolland

Efter stormen: Nakskov får penge til genopbygning

Lolland

Lykkelig formand: - Vi er så tæt på at kunne melde udsolgt

Lolland

Overrasket over fremmøde efter stort forarbejde: Kun én mødte op

Falster

Ville fjerne gedehams: Det endte med besøg af brandvæsenet

Nykøbing

Stort rykind: Nu er Nykøbing fyldt med børn

Politik

Efter få timer oppe: Valgplakater flået ned

Vejret

Byger popper op i den sydlige del: Vejrskifte på vej

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Guldborgsund

Indenfor få uger går det i gang: Stort projekt lige i bymidten

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Annonce
Annonce
Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik