Annonce
Udland

Advokat modtager menneskerettighedspris i Mahsa Aminis families sted

Afdøde Mahsa Amini blev tildelt Sakharovprisen i oktober måned. (Arkivfoto). Foto: Markus Schreiber/Ritzau Scanpix
Afdøde Mahsa Amini blev i oktober tildelt EU-Parlamentets menneskerettighedspris. Tirsdag modtages den.

Sakharovprisen skulle tirsdag overrækkes til den afdøde iranske kvinde Mahsa Aminis familie i Strasbourg i Frankrig, men iranske myndigheder har blokeret for deres rejse.

- I dag ærer vi 2023-prismodtagerne. Det er Mahsa Amini og Kvinde, liv, frihed-bevægelsen i Iran.

- Jeg er ked af at meddele, at Mahsa Aminis familie er blevet afholdt fra at forlade Iran og nu har rejseforbud nedlagt af det iranske regime, siger EU-Parlamentets formand, Roberta Metsola, til prisoverrækkelsen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

22-årige Mahsa Amini døde 16. september 2022.

Hun mistede bevidstheden i det iranske moralpolitis varetægt og lå i koma i tre dage før sin død. Hun var blevet anholdt, fordi hendes hijab ifølge de iranske myndigheder ikke dækkede håret godt nok.

I oktober blev Amini og den protestbevægelse, som hendes død udløste, tildelt EU-Parlamentets menneskerettighedspris, Sakharovprisen.

- Siden hendes død er hundredvis af protestanter efter sigende blevet dræbt, og tusinde er blevet tilbageholdt. Vi ærer hendes minde, og vi støtter jer i jeres kamp om retfærdighed.

- Retfærdighed for hende, for jer og for de tusinde i Iran, der kæmper hver dag for værdighed, siger Roberta Metsola rettet mod Kvinde, liv, frihed-bevægelsens repræsentanter.

Familiens advokat repræsenterer dem i parlamentssalen i Strasbourg.

- Det er en stor ære at være her i familiens sted.

- Nu vil jeg oplæse en besked fra Mahsa Aminis mor, siger familiens advokat, Saleh Nikbakht.

- Hun er hele mit hjerte. Hun er mit liv, mit blod. Min eksistens har ingen grund ud over hende.

- Mine damer og herrer. Jeg vil ønske, at jeg kunne være til stede i denne forsamling, så jeg kunne repræsentere alle kvinder i mit land og udtrykke taknemmelighed for Sakharovprisen, lyder en del af beskeden.

Efter Aminis død var der i Iran nogle af de største protester mod landets præstestyre, siden det indtog magten efter en revolution i 1979.

Iransk lov, som er bygget på landets fortolkning af sharia, kræver, at kvinder dækker deres hår med en hijab og iklæder sig løstsiddende og lange klæder.

Sakharovprisen er siden 1988 blevet uddelt af EU-Parlamentet til personer eller organisationer, som kæmper mod intolerance, fanatisme og undertrykkelse og forsvarer menneskerettigheder og ytringsfrihed.

Sidste år gik prisen til det ukrainske folk.

Europa-Parlamentet tildeler prisen sammen med 50.000 euro.

/ritzau/

  • Sakharov Prize Amini
    Afdøde Mahsa Amini blev tildelt Sakharovprisen i oktober måned. (Arkivfoto). Foto: Markus Schreiber/Ritzau Scanpix
Annonce
Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Udland

Mistænkt bag attentat på premierminister er anholdt

Annonce
Annonce
Lolland

Vil skabe unikke totaloplevelser: Men laver nyt millionunderskud

Nykøbing

Ekstatisk formand aflyser ALT: Selv tandlægen må vente

Lolland

Efter stormen: Nakskov får penge til genopbygning

Lolland

Lykkelig formand: - Vi er så tæt på at kunne melde udsolgt

Lolland

Overrasket over fremmøde efter stort forarbejde: Kun én mødte op

Falster

Ville fjerne gedehams: Det endte med besøg af brandvæsenet

Nykøbing

Stort rykind: Nu er Nykøbing fyldt med børn

Politik

Efter få timer oppe: Valgplakater flået ned

Vejret

Byger popper op i den sydlige del: Vejrskifte på vej

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Guldborgsund

Indenfor få uger går det i gang: Stort projekt lige i bymidten

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Annonce
Annonce
Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik