Annonce
Udland

Afrikansk svinepest er påvist for første gang i Sverige

Afrikansk svinepest er en smitsom virussygdom. Den kan ramme alle racer af svin, herunder vildsvin. (Arkivfoto). Foto: Harald Tittel/Ritzau Scanpix
Ekspert ved ikke, hvordan sygdommen er kommet ind i Sverige. Det er første gang, at den påvises i Sverige.

Der er for første gang konstateret afrikansk svinepest i et dødt vildsvin i Sverige.

Det oplyser Jordbruksverket, den svenske landbrugsstyrelse, onsdag.

Fundet af sygdommen - som under udbrud nær Danmark flere gange har skabt frygt for dansk eksport - er gjort sydøst for byen Fagersta i Västmanlan. Det oplyser det svenske veterinærmedicinske institut.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Fagersta ligger omkring 140 kilometer nordvest for Stockholm.

I alt er syv døde vildsvin fundet i området.

Myndigheder arbejder med at lokalisere, begrænse og bekæmpe smitten.

Karl Ståhl, som er statsepizootolog (betegnelse for ekspert i sygdom i dyrepopulationer, red.), siger i en pressemeddelelse:

Link artikel hos SVA

- På nuværende tidspunkt ved vi ikke, hvordan smitten er kommet ind. Men det er langt væk fra det nærmeste område med smitte i Europa, og vi går derfor ud fra, at det her er sket gennem mennesker og ikke vildsvin.

- Det er lige nu en omfattende smittespredning i Europa. Der findes lande, hvor det er lykkedes at udrydde sygdommen, og det er vores nationale mål, udtaler han.

Ifølge veterinærdirektør i Landbrug & Fødevarer Jens Munk Ebbesen er tilfældene fundet i Sverige ikke noget, der udgør en fare for Danmark.

Dels fordi landene er adskilt af hav, og dels fordi der ikke er vildsvin i Danmark, lyder det.

- Jeg tror ikke, det øger risikoen for smitte i Danmark. Der er ingen vildsvin her, der kan samle det op, og det sætter os i en anden situation end Sverige.

Skulle svinepesten nå herhjem ville det sandsynligvis kræve, at et menneske bar det ind – f.eks. på vedkommendes støvler eller i madvarer.

- Det er heller ikke kommet til Danmark fra Tyskland. Så jeg tror det ikke, men det er op til Fødevarestyrelsen at vurdere smitterisikoen.

Linkn til artikel hos Jordbruksverket

Afrikansk svinepest er en smitsom virussygdom. Den kan ramme alle racer af svin.

Det har aldrig været konstateret i Danmark. Men sygdommen forekommer flere steder i Øst- og Sydeuropa.

I 2014 kom sygdommen for første gang ind i EU via grænselande i øst, og den blev efterfølgende fundet i de baltiske lande og Polen. Siden spredte den sig yderligere mod vest, og den forekommer nu i flere EU-lande, blandt andet Tyskland.

Danmark har tidligere grebet fysisk ind for at forhindre, at den kommer ind i landet. I 2019 blev der opført et vildsvinehegn langs den dansk-tyske grænse.

Hegnet skal forhindre vildsvin i at krydse grænsen. De er meget udbredt i Nordtyskland.

Afrikansk svinepest optræder i to former - én med et hurtigt forløb med stor dødelighed blandt dyrene og en anden og mildere form med et mere langstrakt forløb.

- Sygdommen kan ikke smitte til mennesker, og kontakt med smittede dyr udgør således ikke nogen sundhedsmæssig risiko for mennesker, skriver Fødevarestyrelsen.

Link til baggrund hos Fødevarestyrelsen

/ritzau/

  • Wild boar looking for food
    Afrikansk svinepest er en smitsom virussygdom. Den kan ramme alle racer af svin, herunder vildsvin. (Arkivfoto). Foto: Harald Tittel/Ritzau Scanpix
Annonce
Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Udland

Mistænkt bag attentat på premierminister er anholdt

Annonce
Annonce
Lolland

Vil skabe unikke totaloplevelser: Men laver nyt millionunderskud

Nykøbing

Ekstatisk formand aflyser ALT: Selv tandlægen må vente

Lolland

Efter stormen: Nakskov får penge til genopbygning

Lolland

Lykkelig formand: - Vi er så tæt på at kunne melde udsolgt

Lolland

Overrasket over fremmøde efter stort forarbejde: Kun én mødte op

Falster

Ville fjerne gedehams: Det endte med besøg af brandvæsenet

Nykøbing

Stort rykind: Nu er Nykøbing fyldt med børn

Politik

Efter få timer oppe: Valgplakater flået ned

Vejret

Byger popper op i den sydlige del: Vejrskifte på vej

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Guldborgsund

Indenfor få uger går det i gang: Stort projekt lige i bymidten

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Annonce
Annonce
Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik