Annonce
Udland

Alex Jones er igen på X/Twitter

Den omstridte amerikanske konspirationsteoretiker Alex Jones er nu tilbage på mediet X. Det står klart efter en afstemning sat i værk af X-ejer Elon Musik. (Arkivfoto). Foto: Mike Segar/Reuters
Elon Musk lukker den omstridte konspirationsteoretiker Alex Jones ind i X-varmen igen.

Den omstridte amerikanske konspirationsteoretiker Alex Jones får nu igen adgang til at sprede sit syn på verden via det sociale medie X, der tidligere var kendt som Twitter.

Det står klart, efter at X-ejer Elon Musk lørdag via en afstemning lod det være op til brugerne af mediet, om Alex Jones og hans Infowars skulle tilbage.

Godt to millioner brugere af X stemte om sagen. Godt 70 procent af dem stemte for at lade Alex Jones tweete igen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Folket har talt, og sådan bliver det, konstaterede Elon Musk efterfølgende på X.

Alex Jones og hans Infowars blev i 2018 udelukket på livstid fra det daværende Twitter. Siden købte Elon Musik tjenesten, og nu er Jones altså tilbage.

Den omstridte amerikanske mediepersonlighed har gennem årene slået til lyd for en lang række konspirationsteorier. Blandt andet har han hævdet, at massakren ved Sandy Hook-skolen i delstaten Connecticut i 2012 aldrig fandt sted.

20 elever fra 1. klasse og seks lærere mistede livet ved skyderiet.

Sidste år blev Alex Jones dømt til at betale godt 10 milliarder kroner i erstatning til ofrenes familier på grund af påstanden. Den store erstatning betød, at Alex Jones måtte erklære sig personlig konkurs.

Alex Jones er vært og skaber af internetshowet Infowars. Politisk hører han til på USA's yderste højrefløj.

Jones har til sine millioner af følgere påstået, at de etablerede medier og tilhængere af våbenkontrol havde fabrikeret tragedien på Sandy Hook-skolen, og at skyderiet var iscenesat med skuespillere.

En del af hans følgere har truet og chikaneret forældre, der mistede et barn ved massakren.

Alex Jones har tabt flere sager om ærekrænkelse, hvor han er blevet dømt til at betale store erstatninger til forældre, men også til en FBI-agent.

Infowars erklærede sig konkurs i april sidste år. Et andet firma, som Jones ejer - Free Speech Systems, blev erklæret konkurs i juli sidste år.

I 2022 vakte Infowars opsigt, da rapperen Ye - som nok er mere kendt under navnet Kanye West - medvirkede i programmet.

Han har efterfølgende fået skarp kritik for at sige i programmet, at han godt kan lide nazister. Alex Jones er i programmet ikke enig i udtalelsen.

/ritzau/Reuters

  • FILE PHOTO: Infowars founder Alex Jones speaks after appearing at his Sandy Hook defamation trial in Waterbury
    Den omstridte amerikanske konspirationsteoretiker Alex Jones er nu tilbage på mediet X. Det står klart efter en afstemning sat i værk af X-ejer Elon Musik. (Arkivfoto). Foto: Mike Segar/Reuters
Annonce
Udland

Irans præsident og udenrigsminister er døde efter helikopterstyrt

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Annonce
Annonce
Lolland-Falster

Skole søger nye unikke talenter: Og det koster ingenting

Guldborgsund

Peder stopper efter 33 år

Falster

Krølls kvaler fortsætter: Skal indlægges igen

Politik

Løkke erkender at have gennemført skadelig politik

Guldborgsund

Skeptisk overfor nyt rådhus: Frygter flere sygemeldinger

Vejret

Varm uge skydes i gang med høj sol: Men regn truer

Nakskov

Her bliver Mads fra Nakskov hyldet foran 12.164 mennesker

Indland

Sender nødråb til minister: Levestederne forsvinder

Udland

Irans præsident og udenrigsminister er døde efter helikopterstyrt

Politik

Efter få timer oppe: Valgplakater flået ned

Lolland

Efter stormen: Nakskov får penge til genopbygning

Falster

Ville fjerne gedehams: Det endte med besøg af brandvæsenet

Lolland

Lykkelig formand: - Vi har haft flere end nogensinde

Vejret

Byger popper op i den sydlige del: Vejrskifte på vej

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Annonce
Annonce
Lolland

Vil skabe unikke totaloplevelser: Men laver nyt millionunderskud

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Nykøbing

Ekstatisk formand aflyser ALT: Selv tandlægen må vente

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem