Eurolandene og finansmarkederne åndede lettet op, da søndagens græske valg gav en sejr til partiet Nyt Demokrati, som ønsker at leve op til låneaftalen med eurolandene og Den Internationale Valutafond (IMF).
Men valgresultatet er kun første skridt på den lange, hårde vej, som Grækenland må gå, hvis de vil blive i eurozonen, vurderer senioranalytiker i Jyske Bank, Tina Winther Frandsen.
- Først og fremmest skal vi jo se, om politikerne kan danne en regering. Lykkes det, tror jeg, at deres første mål vil være at få EU til at bløde lidt op på nogle af de krav, som de stiller til Grækenland i hjælpepakkerne, siger hun.
For at få økonomisk hjælp fra EU og Den Internationale Valutafond (IMF) må Grækenland blandt andet privatisere store dele af den offentlige sektor og acceptere store nedskæringer i de sociale ydelser.
- Jeg tror ikke, at kravene i aftalen ligger til forhandling, men måske vil EU acceptere en længere tidsfrist, siger Tina Winther Frandsen.
Men selv med en aftale er Grækenland ikke sikret en plads i eurozonen i fremtiden endnu, påpeger hun.
Indtil nu har landet haft store problemer med at leve op til betingelserne for de hjælpepakker, som EU har givet, og hvis det fortsætter kan grækerne meget vel miste deres euromedlemskab, mener Tina Winther.
Chefanalytiker i Nykredit, Ulrik Bie, er enig. Der er grund til at glæde sig over, at Grækenland ikke skal igennem et hurtigt og kaotisk euro-exit, som kunne skabe stor ustabilitet i hele EU.
- Men valget er kun den første brik i spillet, Grækenland har stadig de største udfordringer foran sig, siger han.
På trods af sejren til de eurovenlig partier i Grækenland vil gældskrisen i eurozonen rase i lang tid endnu, mener han.
- Vi ved, at de kommende måneder bliver hårde. Grækenland bliver ved med at være en risikofaktor i eurozonen, siger Ulrik Bie.
/ritzau/