Annonce
Udland

Berlin kan få første konservative borgmester i 22 år

Berlins nuværende borgmester, Franziska Giffey fra det socialdemokratiske SPD, sammen med formanden for det konservative CDU i Berlin, Kai Wegner. Et flertal af medlemmerne i SPD i Berlin har sagt ja til koalitionsaftalen mellem de to partier. Der ventes ligeledes at være flertal på CDU's partimøde mandag. Foto: Monika Skolimowska/Ritzau Scanpix
En aftale med SPD kan give CDU borgmesterposten i den tyske hovedstad for første gang siden 2001.

Medlemmerne af det socialdemokratiske SPD i Berlin har godkendt en koalitionsaftale med det konservative CDU om regeringsmagten i den tyske hovedstad.

Det meddeler SPD søndag, efter at alle stemmerne fra partiets medlemmer i Berlin er talt op.

Et flertal på 54,3 procent har stemt for aftalen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

CDU blev det største parti i Berlin ved delstatsvalget i februar.

Det åbner op for, at CDU's leder i Berlin, Kai Wegner, torsdag kan blive valgt til ny borgmester i byen.

I givet fald vil han blive den første konservative borgmester i Berlin siden Eberhard Diepgen, der sad på posten fra 1991 til 2001.

CDU indledte forhandlinger med SPD efter valgsejren i marts. Det resulterede i den koalitionsaftale, som nu er stemt igennem på SPD's side.

Mandag skal CDU's partikongres stemme ja eller nej til aftalen, men her ventes der at være et stort flertal for.

Hidtil har delstatsregeringen i Berlin været en såkaldt rød-grøn-rød koalition bestående af SPD, De Grønne og venstrefløjspartiet Die Linke.

SPD har været præget af splittelse i spørgsmålet om, hvem der skal regere Berlin. Derfor besluttede man at lade medlemmerne afgøre det ved en afstemning.

Begge SPD's to ledere i Berlin, Raed Saleh og den nuværende borgmester, Franziska Giffey, har opfordret medlemmerne til at stemme ja til aftalen med CDU.

Da resultatet lå klar søndag eftermiddag, åndede Giffey lettet op.

- Jeg er meget lettet i dag. Jeg er lettet på vegne af SPD og vores by, siger hun.

Andre dele af SPD er imod en regering med CDU.

Det gælder især partiets ungdomsafdeling, Jusos, der havde ønsket en fortsættelse af den nuværende rød-grøn-røde delstatsregering.

Jusos har med henvisning til de to partiers farver betegnet koalitionsaftalen med CDU som "et sort korset med røde bånd".

Ungdomsafdelingen mener, at koalitionen har for mange konservative mærkesager og kun få strejf af socialdemokratisk politik.

/ritzau/dpa

  • CDU and SPD in Berlin present coalition agreement
    Berlins nuværende borgmester, Franziska Giffey fra det socialdemokratiske SPD, sammen med formanden for det konservative CDU i Berlin, Kai Wegner. Et flertal af medlemmerne i SPD i Berlin har sagt ja til koalitionsaftalen mellem de to partier. Der ventes ligeledes at være flertal på CDU's partimøde mandag. Foto: Monika Skolimowska/Ritzau Scanpix
Annonce
Udland

Over 2.000 mennesker meldes begravet i jordskred

Annonce
Annonce
112

Ung mand flygtede fra politiet, mens musikken bragede afsted

Nykøbing

Mistede balancen efter slag: Så blev han sparket på åben gade

112

Varebil og lastbil i sammenstød

Indland

Banker finder fejl i 20.000 gældssager

Vejret

DMI varsler: Kraftig regn og skybrud på vej til Sydhavsøerne

Lolland

Sygdom tvinger ø-færger til at sejle efter nødplan

Falster

Lokal restauratør i spil til eftertragtet hæder: "Kun den har niveauet"

Politik

Venstre-formand regner med tilbagegang

Sport

Landsholdet vinker farvel til fodboldfans i Tivoli inden EM

Udland

Over 2.000 mennesker meldes begravet i jordskred

Indland

Nye danske restauranter er under pres inden uddeling af michelinstjerner

Vejret

Vejret på LF: Lun mandag efterfølges af køligere tirsdag

112

Sag om babypiges voldsomme død: Nu har "faren" besluttet sig

Lokal nyt

Særligt fællesskab i København trækker tråde til Sydhavsøerne: Fylder 10 år

112

30-årig er svært tilskadekommen efter overfald

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Ressourcerne skal udnyttes bedre: Sådan skal der spares 350 millioner

Guldborgsund

Ole føler sig tvunget til at lukke sin restaurant

Vejret

Skybrud og torden kan ramme landsdelen

Sport

Tilfreds trods nederlag i guldfinalen: - Vi har vundet sølvet

Nykøbing

Bymidten skal fornyes for millioner

Sport

Kielstrup: - Nu skal der kraftedme festes

Sport

Nolsøe med tårer i øjnene: - Jeg er sindssygt stolt