Annonce
Udland

Beyoncé sad fast i trafikken under historisk Grammy-bedrift

Beyoncé bliver her lykønsket af sin mand, Jay-Z, under den 65. udgave af Grammy-uddelingen i Los Angeles i Californien. Foto: Mario Anzuoni/Reuters
Beyoncé var ikke til stede ved Grammy Awards, da hun slog rekorden for flest priser. Hun sad fast i trafikken.

Popdronningen Beyoncé har natten til mandag dansk tid slået rekorden for den kunstner, som har vundet flest Grammy-priser nogensinde.

Det skete, da hun vandt sin 32. statuette for Bedste Dance/Elektroniske Album for "Renaissance", skriver nyhedsbureauet AFP.

Beyoncé overgår dermed den hidtidige rekordindehaver, den afdøde ungarske dirigent Georg Solti, som nåede at vinde 31 Grammyer.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Den 41-årige sangerinde er ved showet i Los Angeles nomineret i ni kategorier i alt for albummet "Renaissance".

Hun vandt også i kategorien for Bedste R&B-Sang for "Cuff It".

Ifølge nyhedsbureauet AP var Beyoncé ikke selv til stede, da hun blev den mest Grammy-vindende kunstner nogensinde, fordi hun sad fast i trafikken.

Da hun endelig nåede frem, fik hun overrakt prisen for Bedste R&B-Sang ved sit bord af værten Trevor Noah.

- Jeg prøver på ikke at blive alt for rørt. Og jeg forsøger bare at nyde denne aften, sagde hun i sin glitrende kjole ifølge AFP.

I samme ombæring takkede hun sin familie og gav en særlig tak til queer-samfundet, som hun gav æren for at have opfundet den genre, hun hylder på "Renaissance".

Albummet er en blanding af funk, soul, rap, house og disco.

Til trods for at Beyoncé igennem tiden har slået den ene rekord efter den anden, forbliver hun en underdog i de store kategorier ved Grammy Awards.

Hun har således aldrig vundet i kategorien Årets Album. Og kun en enkelt gang har hun vundet for Årets Sang. Det var for "Single Ladies" i 2008.

Selv om Beyoncé blev aftenens mest vindende artist med fire priser, var hun langt fra den eneste verdenskendte artist, som kunne tage en statuette med hjem.

35-årige Kendrick Lamar løb nemlig med sejren i kategorien Bedste Rap-album for "Mr. Morale & the Big Steppers". Det var hans 17. Grammy.

Imens kunne veteranen Willie Nelson glæde sig over sin i alt 12. statuette ved at vinde i kategorien Bedste Country-album for "A Beautiful Time".

Det blot 23-årige jazzfænomen Samara Joy blev kåret som Årets Nye Kunstner.

Harry Styles vandt i kategorien Årets Album for "Harry's House", mens Lizzo vandt Årets Plade for "About Damn Time". Bonnie Raitt vandt Årets Sang for "Just Like That".

/ritzau/

  • Beyoncé bliver her lykønsket af sin mand, Jay-Z, under den 65. udgave af Grammy-uddelingen i Los Angeles i Californien. Foto: Mario Anzuoni/Reuters
Annonce
Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Udland

Mistænkt bag attentat på premierminister er anholdt

Annonce
Annonce
Lolland

Vil skabe unikke totaloplevelser: Men laver nyt millionunderskud

Nykøbing

Ekstatisk formand aflyser ALT: Selv tandlægen må vente

Lolland

Efter stormen: Nakskov får penge til genopbygning

Lolland

Lykkelig formand: - Vi er så tæt på at kunne melde udsolgt

Lolland

Overrasket over fremmøde efter stort forarbejde: Kun én mødte op

Falster

Ville fjerne gedehams: Det endte med besøg af brandvæsenet

Nykøbing

Stort rykind: Nu er Nykøbing fyldt med børn

Politik

Efter få timer oppe: Valgplakater flået ned

Vejret

Byger popper op i den sydlige del: Vejrskifte på vej

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Guldborgsund

Indenfor få uger går det i gang: Stort projekt lige i bymidten

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Annonce
Annonce
Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik