Annonce
Udland

Biden og hustruen Jill besøger Hawaii i starten af næste uge

Voldsomme skovbrande har særligt skabt ødelæggelser i byen Lahaina på Maui. Foto: Mike Blake/Reuters

Joe Biden har ventet med besøg på Maui for ikke at forstyrre redningsarbejdet efter skovbrande, lyder det.

USA's præsident, Joe Biden, rejser i begyndelsen af næste uge til den katastroferamte Hawaii-ø Maui sammen med sin hustru, Jill.

Det oplyser Det Hvide Hus onsdag.

Præsidentparret skal her "mødes med beredskabsfolk, overlevende og føderale, statslige og lokale embedsmænd", lyder det.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Hawaii - og særligt øen Maui - blev i begyndelsen af august ramt af dødelige skovbrande. De har kostet over 100 mennesker livet.

80-årige Biden har hidtil udtalt, at han ville vente med at besøge øgruppen, indtil han var sikker på, at besøget ikke ville forstyrre redningsarbejdet.

- Jeg vil ikke være i vejen. Jeg har set, hvordan det kan se ud i katastroferamte områder. Jeg vil være sikker på, at vi ikke ødelægger nogen af de igangværende redningsindsatser, sagde han tirsdag.

Det er især byen Lahaina, der er blevet ramt af de voldsomme skovbrande.

Et område på 13 kvadratkilometer blev sidste tirsdag brændt i løbet af få timer. Til sammenligning er Frederiksberg Kommune 8,7 kvadratkilometer.

Branden overraskede de lokale indbyggere og ødelagde over 2200 bygninger.

Den vurderes at have forårsaget skader for 5,5 milliarder dollar, oplyser myndighederne. Det svarer til 37,5 milliarder kroner.

Joe Biden er blevet kritiseret af den republikanske opposition for ikke at have reageret udtalt nok på tragedien på Hawaii. Indbyggere på Hawaii har også klaget over, hvordan de føderale myndigheder har håndteret katastrofen.

Biden nævnte skovbrandene torsdag i sidste uge, men talte ikke offentligt om situationen i løbet af weekenden, hvor dødstallet steg.

Tirsdag italesatte Biden igen katastrofen under et besøg i Salt Lake City.

Hawaii består af en række øer og er en af USA's 50 delstater. Øgruppen ligger vest for USA i Stillehavet og har cirka 1,4 millioner indbyggere.

/ritzau/Reuters

  • FILE PHOTO: Fire damage is shown in Lahaina, Maui
    Voldsomme skovbrande har særligt skabt ødelæggelser i byen Lahaina på Maui. Foto: Mike Blake/Reuters
Annonce
Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Udland

Mistænkt bag attentat på premierminister er anholdt

Annonce
Annonce
Lolland

Vil skabe unikke totaloplevelser: Men laver nyt millionunderskud

Nykøbing

Ekstatisk formand aflyser ALT: Selv tandlægen må vente

Lolland

Efter stormen: Nakskov får penge til genopbygning

Lolland

Lykkelig formand: - Vi er så tæt på at kunne melde udsolgt

Lolland

Overrasket over fremmøde efter stort forarbejde: Kun én mødte op

Falster

Ville fjerne gedehams: Det endte med besøg af brandvæsenet

Nykøbing

Stort rykind: Nu er Nykøbing fyldt med børn

Politik

Efter få timer oppe: Valgplakater flået ned

Vejret

Byger popper op i den sydlige del: Vejrskifte på vej

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Guldborgsund

Indenfor få uger går det i gang: Stort projekt lige i bymidten

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Annonce
Annonce
Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik