USA's præsident, Joe Biden, lander tirsdag i Nordirland, hvor han skal være med til at højtideligholde 25-året for Langfredagsaftalen.
Aftalen satte i 1998 en stopper for den blodige konflikt, der havde hærget den britiske provins mellem republikanere og loyalister - katolikker og protestanter - siden 1969.
Selve årsdagen er mandag 2. påskedag. Den er blevet mødt med foragt og benzinbomber i byen Londonderry af unge radikaliserede republikanere.
Biden, der er katolik, har irske forfædre. Hans besøg på den irske ø varer fem dage, skriver AFP.
USA under daværende præsident Clinton spillede en vigtig rolle, da Storbritannien, Irland og de rivaliserende parter i Nordirland indgik fredsaftalen 10. april 1998.
I de foregående næsten 30 år havde konflikten, der kendes som "The Troubles", kostet 3500 mennesker livet og gjort provinsen til et af de farligste steder i Europa at opholde sig.
- Dette er en aftale, der blev født som et partnerskab mellem den britiske og den irske regering. Som vi vil se under præsident Bidens besøg denne uge, nyder den stadig enorm international støtte fra vore tætteste allierede, siger den britiske premierminister, Rishi Sunak.
Han siger, at de næste dage også skal bruges til at hylde de partier i Nordirland, som "tog svære beslutninger og accepterede kompromisser".
Sunak vil tage imod Biden, når han tirsdag aften lander med Air Force One i Belfast.
Virkeligheden i Nordirland er imidlertid ikke længere det, som parterne håbede på i 1998. Det politiske samarbejde mellem republikanere og loyalister er brudt sammen.
En brexitaftale for Nordirland, der fastholder provinsen som en del af EU's indre marked, har desuden skabt stor splittelse.
Biden afslutter sit besøg i Nordirland onsdag. Herefter tager han til Den Irske Republik. Her vil han fredag besøge byen Ballina i County Mayo, hvor hans familie stammer fra. De udvandrede til Pennsylvania i USA i 1800-tallet.
/ritzau/