Annonce
Udland

Konkurrencestyrelse går imod opkøb af Call of Duty-selskab

Microsoft annoncerede sin hensigt om at købe Activision Blizzard den 18 januar 2022. Håbet er at handlen er i mål i foråret 2023. (Illustration). Foto: Dado Ruvic/Reuters
Britisk konkurrencemyndighed følger op på bekymringer fra EU og USA over Microsofts opkøb af spilproducent.

Microsofts køb af spilkoncernen Activision Blizzard kan føre til højere priser og mindre valgfrihed for de britiske gamere.

Det siger den britiske konkurrencemyndighed, CMA, ifølge Reuters.

Activision Blizzard står blandt andet bag det meget populære computerspil Call of Duty.

Artiklen fortsætter efter annoncen

CMA har onsdag fremlagt de foreløbige resultater af dets kulegravning af det 450 milliarder kroner store opkøb.

Styrelsen er bekymret for, at opkøbet vil svække konkurrencevilkårene og dermed de omkring 45 millioner gamere i Storbritannien.

- Vi skal forhindre, at britiske gamere fanges i krydsilden af opkøbet, siger Martin Coleman, som er formand for myndighedens undersøgelse af købet.

Den midlertidige konklusionen kommer, efter at de amerikanske konkurrencemyndigheder i december indledte en sag mod Microsoft for at stoppe købet.

Også EU gransker handlen.

Argumentet er også der, at Microsoft er i gang med at samle store spilproducenter under sig og dermed svække konkurrencen.

Ifølge CMA vil købet af selskabet bag spilserierne Call of Duty, World of Warcraft og Candy Crush kunne svække konkurrencen mellem Microsofts Xbox-konsol og konkurrenten Sonys PlayStation.

Det frygtes nemlig, at Microsoft vil begrænse visse spiltitler til udelukkende at være tilgængelige på Xbox-konsollen, som Microsoft selv står bag.

Microsoft har dog meddelt, at selskabet vil imødegå styrelsens påstande, da Activision Blizzard-flagskibet Call of Duty fortsat vil udkomme til PlayStation og andre platforme.

Call of Duty-serien har eksisteret siden 2003 og består af 21 spil.

Den endelige beslutning bliver taget af myndighederne den 26. april.

Ifølge The Verge har CMA ikke den formelle magt til at stoppe opkøbet.

Men som tilsynsmyndighed har den stor indflydelse på, hvordan udenlandske selskaber gør forretning i Storbritannien.

Microsoft færdiggjorde i maj 2021 sit opkøb af spiludvikleren Bethesda, som står bag blandt andet spillet Skyrim, for 7,5 mia. dollar.

Koncernen ejer nu 23 spiludviklingsselskaber.

/ritzau/Reuters

  • FILE PHOTO: Illustration of Microsoft and Activision Blizzard logos
    Microsoft annoncerede sin hensigt om at købe Activision Blizzard den 18 januar 2022. Håbet er at handlen er i mål i foråret 2023. (Illustration). Foto: Dado Ruvic/Reuters
Annonce
Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Udland

Mistænkt bag attentat på premierminister er anholdt

Annonce
Annonce
Lolland

Vil skabe unikke totaloplevelser: Men laver nyt millionunderskud

Nykøbing

Ekstatisk formand aflyser ALT: Selv tandlægen må vente

Lolland

Efter stormen: Nakskov får penge til genopbygning

Lolland

Lykkelig formand: - Vi er så tæt på at kunne melde udsolgt

Lolland

Overrasket over fremmøde efter stort forarbejde: Kun én mødte op

Falster

Ville fjerne gedehams: Det endte med besøg af brandvæsenet

Nykøbing

Stort rykind: Nu er Nykøbing fyldt med børn

Politik

Efter få timer oppe: Valgplakater flået ned

Vejret

Byger popper op i den sydlige del: Vejrskifte på vej

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Guldborgsund

Indenfor få uger går det i gang: Stort projekt lige i bymidten

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Annonce
Annonce
Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik