Annonce
Udland

EU's chefarkitekt Jacques Delors er død - 98 år

Delors reder sit hår før et interview med kanalen France 2 i 1994. (Arkivfoto). Foto: Philippe Buissin/Ritzau Scanpix
En af de vigtigste skikkelser i det europæiske samarbejde er død. Jacques Delors blev 98 år.

Franske Jacques Delors, som tidligere var formand for EF- og EU-Kommissionen, er død.

Det oplyser hans datter, Martine Aubry, til nyhedsbureauet AFP onsdag.

Han blev 98 år. Han sov ind onsdag i sit hjem i Paris, siger hun.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Delors var kendt som en af det europæiske samarbejdes chefarkitekter.

Han blev i 1985 formand for det, der dengang hed EF-Kommissionen, og i hans tiårige embedsperiode var der fuld fart på udviklingen af samarbejdet.

Fra 1993 hed det EU-Kommissionen, som han således også nåede at være formand for.

Under Delors nåede EU blandt andet at etablere det indre marked og vedtage Maastricht-traktaten.

Også flere andre store europæiske projekter var Delors med til at bane vejen for og etablere. Det gælder udviklingen af Schengen-samarbejdet, Erasmus-programmet om udveksling og den fælles møntfod.

Den franske præsident, Emmanuel Macron, hylder på det sociale medie X Delors for hans idealer og engagement.

Den tidligere EU-brexitforhandler Michel Barnier kalder Delors en inspiration og en grund til at "tro på en særlig forestilling om politik, Frankrig og Europa".

Delors' rolle som stor fortaler for det europæiske samarbejde gjorde ham dog også til en upopulær skikkelse blandt EU-skeptikere.

- Up yours Delors (op i røven, Delors, red.), stod der 1. november 1990 på en berømt forside af avisen The Sun, som blandt andet var bekymret for planerne om en fælles møntfod og øget magt til EU-Parlamentet.

Jacques Delors blev født i Paris i 1925. Han var uddannet i økonomi fra Sorbonne.

Han havde en karriere som embedsmand, inden han i 1979 blev valgt til EU-Parlamentet for de franske socialister.

To år senere blev han Frankrigs finansminister og derefter kommissionsformand.

Han afviste at stille op som præsidentkandidat i Frankrig efter sin tid som kommissionsformand på trods af stor opbakning i meningsmålingerne.

Det har han ifølge AFP senere forklaret med en "længsel efter uafhængighed, som var for stor".

- Jeg fortryder intet, sagde han senere om den beslutning.

- Men jeg siger heller ikke, at det var det rigtige.

Efter EU-topposten stiftede Delors tænketanken Notre Europe. Han blev i 2015 udnævnt til europæisk æresborger af EU-landene.

EU's nuværende kommissionsformand, Ursula von der Leyen, siger, at Delors "formede en hel generation af europæere, heriblandt min".

Lykke Friis, direktør for Tænketanken Europa, skriver på X, at Delors også vil blive husket som en "af fædrene bag tysk genforening", og at han kunne være pragmatisk, når det var nødvendigt.

Som eksempel nævner hun, at han var med til at udtænke de danske forbehold, efter at Danmark først havde stemt nej til Maastricht-traktaten i 1992.

- Delors vil også gå over i historien som en ven af Danmark, skriver Friis.

/ritzau/

  • FILES-BELGIUM-FRANCE-POLITICS-OBIT
    Delors reder sit hår før et interview med kanalen France 2 i 1994. (Arkivfoto). Foto: Philippe Buissin/Ritzau Scanpix
Annonce
Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Udland

Mistænkt bag attentat på premierminister er anholdt

Annonce
Annonce
Lolland

Vil skabe unikke totaloplevelser: Men laver nyt millionunderskud

Nykøbing

Ekstatisk formand aflyser ALT: Selv tandlægen må vente

Lolland

Efter stormen: Nakskov får penge til genopbygning

Lolland

Lykkelig formand: - Vi er så tæt på at kunne melde udsolgt

Lolland

Overrasket over fremmøde efter stort forarbejde: Kun én mødte op

Falster

Ville fjerne gedehams: Det endte med besøg af brandvæsenet

Nykøbing

Stort rykind: Nu er Nykøbing fyldt med børn

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Politik

Efter få timer oppe: Valgplakater flået ned

Vejret

Byger popper op i den sydlige del: Vejrskifte på vej

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Guldborgsund

Indenfor få uger går det i gang: Stort projekt lige i bymidten

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Annonce
Annonce
Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde