Chefforhandler gør status over brexit: Kun få timer tilbage

Fisk forbliver det slimede element, som briterne og EU ikke kan få greb om i forhandlingslokalet, mens tiden så småt løber ud for en aftale om handel og det fremtidige forhold fra 1. januar.

Det snerper til, erkender EU-chefforhandler Michel Barnier i Europa-Parlamentet.

- Det er sandhedens time. Vi har meget lidt tid, bare få timer, siger Michel Barnier fredag morgen.

Et hovedkrav fra EU er fortsat adgang til fiskeri i britisk farvand. Samtidig står briterne fast på, at landet får status af uafhængig kyststat, og den ret kræver de respekteret.

- Vi accepterer det, og vi respekterer det. Men hvis Storbritannien efter en troværdig og tilstrækkelig lang overgangsperiode vil afskære deres farvand for EU-fiskerne på et vilkårligt tidspunkt, så har EU også en suveræn ret til at reagere eller at kompensere ved at ændre betingelserne for britiske fiskeprodukters adgang til EU's indre marked.

- Det er der, vi støder på en af de nødder, der vanskeligt lader sig knække i forhandlingerne: Fisk som del af det økonomiske partnerskab, siger Barnier.

Spørgsmålet om fisk har fyldt meget i forhandlingerne, og det har været erkendt fra begge sider, at det ville blive blandt de sidste, man ville finde et fælles svar på.

Ifølge avisen Financial Times har briterne tilbudt en overgangsperiode på tre år, hvor EU-fiskerne har fortsat adgang til britisk farvand. Men EU-siden har sagt, at det ikke er nok.

Overgangsperioden skal være mindst otte år.

Frygten er, at briterne efter en sådan periode blot vil lukke eller stærkt begrænse adgangen for EU-fiskerne, som har brug for sikkerhed for, at de kan lande deres fisk. For danske fiskere er adgangen essentiel.

- Intet er aftalt, før alt er aftalt. Så det er ikke så overraskende, at det er i de sidste timer, at vi ser, at forhandlingerne er blevet meget svære.

Efter sin fremlæggelse undskylder franskmanden, at han straks må forlade debatten, da han skal tilbage til forhandlingerne.

Statsstøtte er ifølge Barnier også fortsat en knast i forhandlingerne. Som del af dette, understreger han, må briterne acceptere fælles standarder for miljø, lønmodtagervilkår og klima.

Da premierminister Boris Johnson torsdag aften talte i telefon med EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, bragte han netop spørgsmålet om statsstøtte op.

Han vil have, at den enorme skattekiste af penge, som EU-landene fra næste år sender i spil, skal være omfattet af regler og begrænsninger, som EU-siden kræver vedtaget i en aftale med Storbritannien.

Det er de 750 milliarder euro, som EU-Kommissionen låner på vegne af landene, i genopretningspakken, der skal puste gang i økonomierne efter coronakrisen.

- Hvis EU besluttede at bruge disse fondsmidler på udvikling af elbiler, så ville det virkelig skævvride de fair og ens spilleregler, og vi ville ikke kunne gøre gengæld, siger en britisk embedsmand til Financial Times.

EU-siden står fast på de ens spilleregler, så den ene part - læs Storbritannien - ikke får en konkurrencefordel.

Men EU mener ikke, at genopretningsfonden skal være omfattet. Det er penge, som sendes ud til EU-landene via EU-programmer, som er fritaget EU's egne regler om statsstøtte.

EU besluttede i 2014 at udvidede omfanget af programmer, der er fritaget for EU's regler om statsstøtte, da det er mindre sandsynligt, at "de vil føre til unødig konkurrenceforvridning i det indre marked".

Den britiske undervisningsminister, Nick Gibb, siger fredag morgen til Times Radio, at det ifølge Johnson er en meget "alvorlig situation".

- Vi vil afsøge enhver mulig vej til at indgå en handelsaftale før udgangen af året. Men det bliver ikke på bekostning af vores suverænitet, siger Gibb.

Storbritannien forlod EU 31. januar i år. Men parterne havde forinden via en skilsmisseaftale aftalt en overgangsperiode, som udløber 31. december. Herefter vil briternes exit få tydelig effekt.