Annonce
Udland

Danmark vil være med til at betale for Patriot-system til Ukraine

Ukraine mangler desperat amerikansk fremstillede Patriot-luftforsvarssystemer. Den danske regering har signaleret, at Danmark er parat til at bidrage økonomisk, hvis et land vil donere sit Patriot-luftforsvarssystem til Ukraine, siger udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) (Arkivfoto). Foto: Ina Fassbender/Ritzau Scanpix
Ukraine er i desperat mangel på Patriot-luftforsvarssystemer. Danmark er åben for økonomisk bidrag, lyder det.

Den danske regering har ifølge udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) signaleret til andre lande, at Danmark er villig til at bidrage økonomisk, hvis de vil sende deres efterspurgte Patriot-luftforsvarssystemer til Ukraine.

- Uden at gå i detaljer med det så er der nogen, der muligvis kan levere, men som ikke har de økonomiske ressourcer til at gøre det, siger Lars Løkke Rasmussen.

Danmark råder ikke selv over det avancerede amerikanske luftforsvarssystem, så derfor kan løsningen ifølge Løkke blive et økonomisk bidrag til lande, der vil sende deres.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Der er et arbejde i gang, og det engagerer vi os dybt i. Vi har ikke noget Patriot-system selv, men vi har betalingsviljen. Det kunne sagtes være del af den næste danske donationspakke, siger Lars Løkke Rasmussen.

Han fastslår, at Danmark selv giver artilleri og F-16 kampfly til Ukraine. Men når man ikke råder over Patriot-systemet, så kan et økonomisk bidrag til at betale en del af regningen ifølge Løkke være Danmarks vej til at blive en del af løsningen.

Ukraine har ønsket i alt syv Patriot-missilsystemer. Tyskland har lovet det ene, så der mangler med andre ord seks.

Ifølge Løkke er luftforsvar noget af det mest kritiske for Ukraine at modtage i den nuværende situation.

- Vi har set nogle voldsomme angreb på Ukraine, der har gjort ondt på deres energiinfrastruktur og også på nogle af de store byer.

- Ved siden af at give Ukraine mere kampkraft ved fronten er luftforsvar den enkeltstående mest afgørende ting, siger Lars Løkke Rasmussen.

Rusland har formået at ramme både civile og store kraftværker med luftbårne angreb. Situationen er ifølge Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, ved at udvikle sig til trussel mod Ukraines evne til at forsvare sit territorium.

- Patriot kan kun kaldes et luftforsvarssystem, hvis de fungerer og redder liv i stedet for at stå ubevægelige et eller andet sted i lagerbaser. Patriots skal være i ukrainske hænder lige nu, fastslog Volodymyr Zelenskyj i et indlæg på sociale medier søndag.

Den danske udenrigsminister forstår Zelenskyjs ønske om hurtig handling:

- Hvis ikke der er et luftskjold over Ukraine, så de kan opretholde et nogenlunde normalt liv i de store byer, produktion og energiforsyning, så kan kampene ved fronten sådan set være ligegyldige, siger Lars Løkke Rasmussen.

Han ønsker ikke at sætte navne på de lande, der ligger inde med Patriot-systemer, som kan sendes af sted.

Spanien bliver gang på gang nævnt i diskussionen, fordi landet i modsætning til eksempelvis Polen og Grækenland ikke ligger ved EU's mere urolige ydre grænser.

Samtidig er Spanien set i forhold til landets størrelse langt nede af bidragslisten i forhold til lande som Danmark. Løkke ønsker dog ikke at gå ind i den debat.

- Det er Europa kollektivt, der skal levere det, Ukraine efterspørger. Jeg tror ikke, jeg fremmer ukrainernes sag ved at stå og pege nogen ud, siger Lars Løkke Rasmussen.

/ritzau/

  • Danmark vil være med til at betale for Patriot-system til Ukraine
    Ukraine mangler desperat amerikansk fremstillede Patriot-luftforsvarssystemer. Den danske regering har signaleret, at Danmark er parat til at bidrage økonomisk, hvis et land vil donere sit Patriot-luftforsvarssystem til Ukraine, siger udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) (Arkivfoto). Foto: Ina Fassbender/Ritzau Scanpix
Annonce
Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Udland

Mistænkt bag attentat på premierminister er anholdt

Annonce
Annonce
Lolland

Vil skabe unikke totaloplevelser: Men laver nyt millionunderskud

Nykøbing

Ekstatisk formand aflyser ALT: Selv tandlægen må vente

Lolland

Efter stormen: Nakskov får penge til genopbygning

Lolland

Lykkelig formand: - Vi er så tæt på at kunne melde udsolgt

Lolland

Overrasket over fremmøde efter stort forarbejde: Kun én mødte op

Falster

Ville fjerne gedehams: Det endte med besøg af brandvæsenet

Nykøbing

Stort rykind: Nu er Nykøbing fyldt med børn

Politik

Efter få timer oppe: Valgplakater flået ned

Vejret

Byger popper op i den sydlige del: Vejrskifte på vej

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Guldborgsund

Indenfor få uger går det i gang: Stort projekt lige i bymidten

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Annonce
Annonce
Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik