Annonce
Udland

Danmark lægger nye migrationsforslag på bordet i EU

Kristian Jensen fremlægger på EU-møde et udspil til at få flere økonomiske migranter til at blive hjemme.

Danmark spiller nu ud med en række forslag til, hvordan EU-landene kan blive bedre til at sende økonomiske migranter hjem igen ved at belønne de lande, der samarbejder, og straffe dem, der ikke gør.

Udenrigsminister Kristian Jensen (V) har mandag på EU's udenrigsministermøde i Luxembourg skitseret de danske planer, der er udarbejdet efter møder i København med ligesindede europæiske lande i december og februar.

- Vi skal både fjerne deres motivation til at komme til Europa, og vi skal øge deres motivation til at blive derhjemme, siger Kristian Jensen.

I dag lykkes det kun EU at sende omkring 30 procent af de afviste afrikanere hjem igen, men Kristian Jensen forventer, at flere økonomiske migranter vil blive derhjemme, hvis EU bliver bedre til at sende dem retur.

- I dag er det svært at sende dem tilbage, for landene finder på mange forskellige forklaringer om, at det er usikkert, om det er deres egne statsborgere, siger Kristian Jensen.

Hans udspil bygger på "noget for noget"-princippet, som flere EU-lande tidligere har været skeptiske over for, men "nu er der medvind hele bordet rundt", siger han.

- Hvis landene er hurtige til at tage folk tilbage, så skal vi for eksempel også stille hjælp til reintegration til rådighed. Omvendt hvis landene ikke leverer på det, så kigger vi på, om nogle af de aftaler, vi har med dem i dag, skal fortsætte, siger udenrigsministeren.

Han vil dog ikke lægge sit udspil offentligt frem, fordi flere af de lande, der har deltaget i forberedelserne, ønsker, at det foreløbig skal være idéer til EU's interne arbejde med mere effektive hjemsendelser.

En anden del af det danske forslag handler om at øge kvoterne for salg af især landbrugsprodukter til EU.

Mere frihandel for de lande, som migranterne kommer fra, skal skabe flere arbejdspladser og dermed få flere til at blive, hvor de er.

- Vi kan ikke forvente, at de unge mennesker, der kan tage deres telefon frem og se, hvordan vi lever i Europa, gider at blive i et afrikansk land uden noget fremtidsperspektiv, siger Kristian Jensen.

Han siger, at de europæiske lande kommer til at arbejde med udfordringen fra migration "de næste mange årtier".

- Sidste år var der en milliard afrikanere. I 2050 vil der være to milliarder. Hvis ikke vi er med til at skabe en bedre fremtid for dem, hvor de er, så flytter de sig.

- Problemet går ikke væk. Problemet går herop, hvis ikke vi gør noget, siger han.

Annonce
Udland

Irans præsident og udenrigsminister er døde efter helikopterstyrt

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Annonce
Annonce
Lolland-Falster

Skole søger nye unikke talenter: Og det koster ingenting

Guldborgsund

Peder stopper efter 33 år

Falster

Krølls kvaler fortsætter: Skal indlægges igen

Politik

Løkke erkender at have gennemført skadelig politik

Guldborgsund

Skeptisk overfor nyt rådhus: Frygter flere sygemeldinger

Vejret

Varm uge skydes i gang med høj sol: Men regn truer

Nakskov

Her bliver Mads fra Nakskov hyldet foran 12.164 mennesker

Indland

Sender nødråb til minister: Levestederne forsvinder

Udland

Irans præsident og udenrigsminister er døde efter helikopterstyrt

Politik

Efter få timer oppe: Valgplakater flået ned

Lolland

Efter stormen: Nakskov får penge til genopbygning

Falster

Ville fjerne gedehams: Det endte med besøg af brandvæsenet

Lolland

Lykkelig formand: - Vi har haft flere end nogensinde

Vejret

Byger popper op i den sydlige del: Vejrskifte på vej

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Annonce
Annonce
Lolland

Vil skabe unikke totaloplevelser: Men laver nyt millionunderskud

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Nykøbing

Ekstatisk formand aflyser ALT: Selv tandlægen må vente

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem