- Det vil gøre en forskel for Nato, hvis alle de allierede siger, at de som minimum vil bruge to procent af bruttonationalproduktet på forsvaret.
Sådan lyder det fra Natos generalsekretær, Jens Stoltenberg.
På denne uges møde for Nato-landenes udenrigsministre gjorde Stoltenberg det klart, at han forventer opbakning til den målsætning på det kommende Nato-topmøde i Vilnius i juli.
Her kan Nato-chefen regne med støtte fra den danske regering. Det siger udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) onsdag i forbindelse med mødet i Natos hovedkvarter i Bruxelles.
- Vi skal være beredte til at investere mere i vores egen sikkerhed, og derfor er vi fra dansk side helt enige i, at den gamle målsætning, som var lidt løs i kanten, bliver mere robust. Sådan at to procent er to procent, siger Lars Løkke Rasmussen.
Skiftende danske regeringer har dog også selv været "lidt løse i kanten", når det gælder Nato-målsætningen. Selv om den blev opstillet på topmødet i Wales i 2014 med 2024 som sigteår, så kommer Danmark først i 2030 til at nå målet.
Spørgsmål: Selv om Danmark har bidraget meget til internationale operationer, bør vi så ikke også leve op til Nato-målsætningen i 2024?
- At nå to procent i Danmark i 2030, det er et meget ambitiøst mål. Hvis vi besluttede os for at gøre det i morgen, ville vi ikke meningsfuldt kunne komme til at bruge penge. Det giver god mening at sætte sig det mål i 2030 og så også have en rimelig stejl trappe derhen, siger Lars Løkke Rasmussen.
Sidste år brugte Danmark 38,7 milliarder kroner på forsvaret, hvilket svarede til 1,38 procent af bruttonationalproduktet. Det er det højeste beløb, Danmark har brugt, siden Nato-målsætningen om to procent blev aftalt i 2014. Men det er stadig ikke nok, mener Stoltenberg.
- En række lande som Tyskland, Holland og Danmark lever ikke op til målsætningen. Men de har forpligtet sig på at øge midlerne til forsvaret, siger Stoltenberg.
I Danmark sker det efter prioriteringer, hvor regeringen har gjort sig upopulær med afskaffelsen af store bededag, som blev koblet sammen med behovet for at bruge flere penge på forsvaret.
Blot syv af de dengang 30 Nato-lande levede sidste år op til målet. Det tal forventer en Nato-kilde dog, vil nå at stige til 18 ud af de nu 31 Nato-lande med Finland, når man når frem til 2024.
Den danske udenrigsminister mener dog, at Danmark ligger godt med i forhold til de øvrige lande i Nato. Både når det gælder den hjemlige oprustning og hjælpen til Ukraine.
- Vi opbygger både de danske kapaciteter og finansiere Ukrainefonden, hvor vi i år bruger i omegnen af syv milliarder kroner. Derfor ligger vi midt i de lande, der i forhold til størrelse yder mest. Det er regeringens ambition, siger Lars Løkke Rasmussen.
I Nato-hovedkvarteret i Bruxelles bliver det anset for helt centralt, at de europæiske lande øger deres forsvarsbudgetter. Det kan i yderste konsekvens være afgørende for at holde sammen på alliancen på tværs af Atlanten.
USA har ikke kun under Donald Trump, men også under tidligere præsidenter kritiseret Europa for at overlade en stor del af ansvaret for forsvaret af Europa til USA.
/ritzau/