Annonce
Udland

Danmark støtter skærpet Nato-målsætning for forsvar

Det skal fremover være et minimum, at Danmark og andre Nato-lande bruger to procent på forsvaret, siger Løkke.

- Det vil gøre en forskel for Nato, hvis alle de allierede siger, at de som minimum vil bruge to procent af bruttonationalproduktet på forsvaret.

Sådan lyder det fra Natos generalsekretær, Jens Stoltenberg.

På denne uges møde for Nato-landenes udenrigsministre gjorde Stoltenberg det klart, at han forventer opbakning til den målsætning på det kommende Nato-topmøde i Vilnius i juli.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Her kan Nato-chefen regne med støtte fra den danske regering. Det siger udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) onsdag i forbindelse med mødet i Natos hovedkvarter i Bruxelles.

- Vi skal være beredte til at investere mere i vores egen sikkerhed, og derfor er vi fra dansk side helt enige i, at den gamle målsætning, som var lidt løs i kanten, bliver mere robust. Sådan at to procent er to procent, siger Lars Løkke Rasmussen.

Skiftende danske regeringer har dog også selv været "lidt løse i kanten", når det gælder Nato-målsætningen. Selv om den blev opstillet på topmødet i Wales i 2014 med 2024 som sigteår, så kommer Danmark først i 2030 til at nå målet.

Spørgsmål: Selv om Danmark har bidraget meget til internationale operationer, bør vi så ikke også leve op til Nato-målsætningen i 2024?

- At nå to procent i Danmark i 2030, det er et meget ambitiøst mål. Hvis vi besluttede os for at gøre det i morgen, ville vi ikke meningsfuldt kunne komme til at bruge penge. Det giver god mening at sætte sig det mål i 2030 og så også have en rimelig stejl trappe derhen, siger Lars Løkke Rasmussen.

Sidste år brugte Danmark 38,7 milliarder kroner på forsvaret, hvilket svarede til 1,38 procent af bruttonationalproduktet. Det er det højeste beløb, Danmark har brugt, siden Nato-målsætningen om to procent blev aftalt i 2014. Men det er stadig ikke nok, mener Stoltenberg.

- En række lande som Tyskland, Holland og Danmark lever ikke op til målsætningen. Men de har forpligtet sig på at øge midlerne til forsvaret, siger Stoltenberg.

I Danmark sker det efter prioriteringer, hvor regeringen har gjort sig upopulær med afskaffelsen af store bededag, som blev koblet sammen med behovet for at bruge flere penge på forsvaret.

Blot syv af de dengang 30 Nato-lande levede sidste år op til målet. Det tal forventer en Nato-kilde dog, vil nå at stige til 18 ud af de nu 31 Nato-lande med Finland, når man når frem til 2024.

Den danske udenrigsminister mener dog, at Danmark ligger godt med i forhold til de øvrige lande i Nato. Både når det gælder den hjemlige oprustning og hjælpen til Ukraine.

- Vi opbygger både de danske kapaciteter og finansiere Ukrainefonden, hvor vi i år bruger i omegnen af syv milliarder kroner. Derfor ligger vi midt i de lande, der i forhold til størrelse yder mest. Det er regeringens ambition, siger Lars Løkke Rasmussen.

I Nato-hovedkvarteret i Bruxelles bliver det anset for helt centralt, at de europæiske lande øger deres forsvarsbudgetter. Det kan i yderste konsekvens være afgørende for at holde sammen på alliancen på tværs af Atlanten.

USA har ikke kun under Donald Trump, men også under tidligere præsidenter kritiseret Europa for at overlade en stor del af ansvaret for forsvaret af Europa til USA.

/ritzau/

Annonce
Udland

Irans præsident og udenrigsminister er døde efter helikopterstyrt

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Annonce
Annonce
Lolland-Falster

Skole søger nye unikke talenter: Og det koster ingenting

Guldborgsund

Peder stopper efter 33 år

Falster

Krølls kvaler fortsætter: Skal indlægges igen

Politik

Løkke erkender at have gennemført skadelig politik

Guldborgsund

Skeptisk overfor nyt rådhus: Frygter flere sygemeldinger

Vejret

Varm uge skydes i gang med høj sol: Men regn truer

Nakskov

Her bliver Mads fra Nakskov hyldet foran 12.164 mennesker

Indland

Sender nødråb til minister: Levestederne forsvinder

Udland

Irans præsident og udenrigsminister er døde efter helikopterstyrt

Politik

Efter få timer oppe: Valgplakater flået ned

Lolland

Efter stormen: Nakskov får penge til genopbygning

Falster

Ville fjerne gedehams: Det endte med besøg af brandvæsenet

Lolland

Lykkelig formand: - Vi har haft flere end nogensinde

Vejret

Byger popper op i den sydlige del: Vejrskifte på vej

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Annonce
Annonce
Lolland

Vil skabe unikke totaloplevelser: Men laver nyt millionunderskud

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Nykøbing

Ekstatisk formand aflyser ALT: Selv tandlægen må vente

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem