Annonce
Udland

Dansk filmmand lod sig korsfæste i Filippinerne

Stuntmanden og filminstruktøren Lasse Spang Olsen sluttede sig langfredag til en halv snes filippinere, som lod sig korsfæste i et årligt blodigt ritual i Filippinerne i overværelse af tusindvis af tilskuere.

Korsfæstelsesritualet finder sted langfredag hvert år i det katolske, sydøstasiatiske ørige og er blevet et tilløbsstykke for mange turister, selv om den romersk-katolske kirke tager afstand fra det.

Det finder sted i landdistrikter ved byen San Fernando - omkring 65 kilometer nod for Manila.

Det har vakt opsigt blandt lokale, at den 48-årige danske filmmand har deltaget i det særegne optrin i den filippinske landsby, hvor mændene får slået et 10 centimeter langt søm igennem hver fod og hånd, hvorefter de hænger på korset i op til 15 minutter.

Ifølge det franske nyhedsbureau AFP gennemgik Lasse Spang Olsen "stoisk" at få hamret søm gennem hænder og fødder af en filippiner i romerkostume. Han hang 10 minutter på korset.

Danskeren havde ingen kommentarer til journalisterne på stedet, men blev citeret for at kalde det "en stor oplevelse." I en udtalelse over telefonen til DR Nyheder siger den erfarne stuntmand:

- Det gjorde kraftedeme ondt. Jeg har godt nok prøvet mange ting, der gjorde ondt, men det her slog alt andet med hestelængder.

Under selve fæstningen fandt Lasse Spang Olsen efter eget udsagn ud af, at søm i hænderne gør mere ondt end i fødderne. Han måtte kæmpe for ikke at besvime af smerte, og bare et blink med øjnene forværrede smerten.

Men da han fik tankerne væk fra smerten og begyndte at trække vejret dybt ned i lungerne, fik han mere overskud - og de resterende godt 15 minutter på korset "slog alt", hvad han nogensinde har prøvet, fortæller den 49-årige filmmand til DR.

Danskeren har selv fået optaget sit forsøg, som vil blive vist ved en temalørdag på DR2. Normalt får udlændinge ikke lov at deltage i korsfæstelserne.

Blandt de filippinere, som lod sig korsfæste, var den 43-årige taxachauffør Danilo Ramos, som deltog i ritualet for 24. gang.

Han besvimede, da han skulle bære det tunge trækors i heden og skreg højt, da søm blev banket gennem hans hænder.

- Jeg kan næsten ikke mærke smerterne. Jeg er vant til det, siger han dog.

Maleren Ruben Enaje lod sig i år korsfæste for 28. gang.

/ritzau/AFP

Annonce
Udland

Irans præsident og udenrigsminister er døde efter helikopterstyrt

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Annonce
Annonce
Lolland-Falster

Skole søger nye unikke talenter: Og det koster ingenting

Guldborgsund

Peder stopper efter 33 år

Falster

Krølls kvaler fortsætter: Skal indlægges igen

Indland

Sender nødråb til minister: Levestederne forsvinder

Guldborgsund

Skeptisk overfor nyt rådhus: Frygter flere sygemeldinger

Vejret

Varm uge skydes i gang med høj sol: Men regn truer

Nakskov

Her bliver Mads fra Nakskov hyldet foran 12.164 mennesker

Udland

Irans præsident og udenrigsminister er døde efter helikopterstyrt

Lolland

Efter stormen: Nakskov får penge til genopbygning

Politik

Efter få timer oppe: Valgplakater flået ned

Falster

Ville fjerne gedehams: Det endte med besøg af brandvæsenet

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Lolland

Lykkelig formand: - Vi har haft flere end nogensinde

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Vejret

Byger popper op i den sydlige del: Vejrskifte på vej

Annonce
Annonce
Lolland

Vil skabe unikke totaloplevelser: Men laver nyt millionunderskud

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Nykøbing

Ekstatisk formand aflyser ALT: Selv tandlægen må vente

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid