Dansk læge i Ukraine hjælper sårede og bygger hospitaler i kældre

Børn med sprængskader efter angreb på togstation i Kramatorsk og hospitaler, der både mangler sundhedspersonale og udstyr.

Sådan beskriver den danske læge Mads Geisler nogle af de situationer, han i disse uger står i som udsendt for Læger uden Grænser i Dnipro, en millionby i det sydøstlige Ukraine, hvor han har base.

Dagligt forsøger han og et hold af læger at få et overblik over, hvilke områder af Ukraine der har mest brug for hjælp. Og ifølge den danske læge har de "meget travlt".

- Jeg føler hele tiden, at jeg er bagud. Jeg har hele tiden en liste over nye steder, jeg skal hen, siger han om sit arbejde i det krigsramte land.

Arbejdet består blandt andet i at behandle personer, som er blevet såret i angreb, og om at hjælpe ukrainske hospitaler direkte med udstyr, narkoselæger eller kirurger.

I øjeblikket arbejder han også sammen med ukrainske myndigheder om at lave undergrundshospitaler i beskyttelsesrum i kældre, så behandlingen kan holdes kørende, hvis der kommer angreb omkring eller på selve bygningen.

Den seneste uge har Mads Geisler blandt andet været med til at tage sig af tilskadekomne børn fra et angreb på togstationen i Kramatorsk i det østlige Ukraine.

Angrebet skete 8. april, hvor togstationen blev ramt af bombardementer. Mindst 57 personer vurderes at være blevet dræbt.

Mads Geislers arbejde bestod i at tilse de børn, der var sårede, og som var blevet fragtet til et børnehospital i Dnipro.

Herfra skulle børnene med tog videre til behandling i roligere områder vestpå i Ukraine eller i udlandet. Men før de kunne komme det, skulle Mads Geisler tilse dem og sørge for, at de var stabiliserede.

- Børnene fra Kramatorsk og deres familier, som vi undersøgte og talte med på det pædiatriske hospital, var enormt gæve.

- Nu står de her i en naboby - med to poser ejendele og familier, der er splittede, fordi mændene formentlig er indkaldt.

- Det var fuldstændig hjerteskærende, siger Mads Geisler.

I selve Dnipro, der ligger på begge sider af floden Dnepr, er krigen også en del af hverdagen.

Jævnligt må folk gå i beskyttelsesrum, når luftalarmen lyder ved angreb. Imens er mange butikker og restauranter åbne, folk forsøger at være sociale og gå på arbejde, og folkeskolebørn modtager onlineundervisning.

Mads Geisler siger, at det samme er tilfældet i byerne øst og syd for Dnipro, hvor flere borgere også er vendt tilbage til byerne efter først at være flygtet.

- Samtidig er der også mange, som bevæger sig vestpå under ordnede forhold. Der er meget trafik vestpå, især fra Luhansk og Donetsk-regionen.

/ritzau/