Annonce
Udland

Gidsler holdt hvidt klæde som flag før de blev skudt af Israels hær

Tre israelere, der blev holdt som gidsler af Hamas, blev fredag skudt af israelsk militær. En fejl, lyder det.

Tre israelske gidsler viftede med et hvidt klæde som flag, da de fredag blev skudt af israelsk militær.

Det siger en embedsmand fra Israels hær (IDF) ifølge BBC. Ifølge nyhedsbureauet Reuters kommer udtalelsen efter en indledende undersøgelse af hændelsen.

Gidslerne blev dræbt under kampe i området Shejaiya i Gaza By. Israelsk militær har tidligere sagt, at de blev skudt ved en fejl.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Lørdag siger israelsk militær, at skyderiet fandt sted i et område, hvor der var intense kampe.

De tre personer, der blev holdt som gidsler af den militante palæstinensiske bevægelse Hamas, viftede med et hvidt klæde, der var sat på en pind.

Hvide flag bliver i almindelighed betragtet som et tegn på overgivelse i krig.

- Gidslerne blev skudt på imod Israels operationsregler, siger en embedsmand til BBC.

Til BBC siger israelsk militær, at drabene skete, da en af dets soldater så gidslerne komme frem fra en bygning. De havde ikke nogen bluser på, men holdt en pind, hvor der var sat et hvidt klæde på.

Soldaten følte sig ifølge embedsmanden truet, og han begyndte at skyde mod dem. Han mente, at mændene var terrorister, siger IDF ifølge BBC.

Ifølge israelsk militær blev to af gidslerne dræbt på stedet. Den tredje blev såret, og han løb tilbage ind i bygningen.

Embedsmanden siger til BBC, at soldaterne herefter kunne høre, at nogen kaldte på hjælp på hebraisk, og "med det samme beordrede lederen af bataljonen, at skyderiet blev indstillet".

Efter det begyndte soldater dog at skyde igen, og manden blev dræbt, siger IDF til BBC.

Det fremgår ikke, præcis hvor gidslerne opholdt sig, og hvorfor de var på stedet.

Embedsmanden fra det israelske militær siger, at gidslerne potentielt var blevet "efterladt eller var flygtet".

Daniel Hagari, en talsmand fra det israelske militær, sagde fredag, at de tre gidsler fejlagtigt blev anset for at være "en trussel", og så skød og dræbte israelske soldater dem. Det skrev mediet The Times of Israel.

Han kaldte det desuden "en tragisk hændelse" og sagde, at "IDF har ansvaret".

Krigen i Gaza begyndte, da Hamas angreb Israel den 7. oktober og ifølge israelske myndigheder dræbte omkring 1200 mennesker.

Bevægelsen tog omkring 240 personer som gidsler. Over 100 af dem er siden blevet frigivet.

Israel har som modsvar på Hamas' angreb indledt en omfattende offensiv og bombardementer i Gaza.

Som følge heraf har knap 19.000 mennesker mistet livet i Gaza ifølge palæstinensiske sundhedsmyndigheder.

/ritzau/

Annonce
Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Udland

Mistænkt bag attentat på premierminister er anholdt

Annonce
Annonce
Lolland

Vil skabe unikke totaloplevelser: Men laver nyt millionunderskud

Nykøbing

Ekstatisk formand aflyser ALT: Selv tandlægen må vente

Lolland

Efter stormen: Nakskov får penge til genopbygning

Lolland

Lykkelig formand: - Vi er så tæt på at kunne melde udsolgt

Lolland

Overrasket over fremmøde efter stort forarbejde: Kun én mødte op

Falster

Ville fjerne gedehams: Det endte med besøg af brandvæsenet

Nykøbing

Stort rykind: Nu er Nykøbing fyldt med børn

Politik

Efter få timer oppe: Valgplakater flået ned

Vejret

Byger popper op i den sydlige del: Vejrskifte på vej

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Guldborgsund

Indenfor få uger går det i gang: Stort projekt lige i bymidten

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Annonce
Annonce
Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik