Annonce
Udland

Ecuador anholder eks-vicepræsident på Mexicos ambassade

Ecuadoriansk politi brød lørdag morgen dansk tid ind på den mexicanske ambassade i Quito, hvor det anholdte Ecuadors tidligere vicepræsident Jorge Glas. Foto: Dolores Ochoa/Ritzau Scanpix
Ecuadoriansk politi har anholdt landets eks-vicepræsident på Mexicos ambassade i hovedstaden, Quito.

Ecuadoriansk politi har trængt ind på Mexicos ambassade i Ecuadors hovedstad, Quito, hvor det har anholdt den ecuadorianske eks-vicepræsident Jorge Glas, som søgte asyl på ambassaden efter at være blevet dømt til flere års fængsel for korruption.

Det oplyser det ecuadorianske præsidentkontor tidligt lørdag morgen dansk tid ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Glas var vicepræsident for Ecuador mellem 2013 og 2017.

Artiklen fortsætter efter annoncen

I 2017 blev han fyret, da det kom frem, at han havde taget imod 13,5 millioner dollar i bestikkelse fra den brasilianske entreprenørvirksomhed Odebrecht, som stod bag det meste af infrastrukturen til fodbold-VM i Brasilien i 2014 og OL i Brasilien i 2016.

Han fik siden flere domme for korruption, men fik i 2022 prøveløsladelse i 40 dage.

Han benyttede prøveløsladelsen til at flygte til den mexicanske ambassade i Quito, hvor han fik asyl som politisk flygtning.

Mexicos præsident, Andrés Manuel López Obrador, kalder indtrængningen på landets ambassade i Ecuador et "voldsomt brud på folkeretten" og siger, at det er en "krænkelse af Mexicos suverænitet".

Ambassader er ikke juridisk set udvidelser af et lands suveræne territorium, men nyder som regel en grad af fritagelse fra værtslandets retsområde.

Det sker derfor af og til, at personer kan søge om politisk asyl fra det land, som ambassaden ligger i.

Et andet eksempel på det er australske Julian Assange, som grundlagde WikiLeaks og senere søgte asyl fra en britisk arrestordre på Ecuadors ambassade i Storbritannien.

Andrés Manuel López Obrador siger, at han har instrueret Mexicos udenrigsminister, Alicia Bárcena, til at afbryde de to landes diplomatiske forhold.

Forholdet mellem de to lande var allerede sat på prøvelse.

Ecuadors regering havde erklæret Mexicos ambassadør i landet, Alicia Bárcena, for "persona non grata", hvilket betyder en uvelkommen person, fordi Andrés Manuel López Obrador havde udtalt sig kritisk om det nylige valg i Ecuador.

/ritzau/

  • APTOPIX Ecuador Mexico
    Ecuadoriansk politi brød lørdag morgen dansk tid ind på den mexicanske ambassade i Quito, hvor det anholdte Ecuadors tidligere vicepræsident Jorge Glas. Foto: Dolores Ochoa/Ritzau Scanpix
Annonce
Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Udland

Mistænkt bag attentat på premierminister er anholdt

Annonce
Annonce
Lolland

Vil skabe unikke totaloplevelser: Men laver nyt millionunderskud

Nykøbing

Ekstatisk formand aflyser ALT: Selv tandlægen må vente

Lolland

Efter stormen: Nakskov får penge til genopbygning

Lolland

Lykkelig formand: - Vi er så tæt på at kunne melde udsolgt

Lolland

Overrasket over fremmøde efter stort forarbejde: Kun én mødte op

Falster

Ville fjerne gedehams: Det endte med besøg af brandvæsenet

Nykøbing

Stort rykind: Nu er Nykøbing fyldt med børn

Politik

Efter få timer oppe: Valgplakater flået ned

Vejret

Byger popper op i den sydlige del: Vejrskifte på vej

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Guldborgsund

Indenfor få uger går det i gang: Stort projekt lige i bymidten

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Annonce
Annonce
Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik