Efterretningstjeneste kritiseres for håndtering af masseskyderi i Oslo

Masseskyderiet i Oslo i juni sidste år kunne have udviklet sig til et af de dødeligste angreb mod civile i Europa i mange år.

Det mener et udvalg, der har undersøgt de norske myndigheders håndtering af sagen, skriver nyhedsbureauet NTB.

Nordmanden af iransk afstamning Zaniar Matapour, der er sigtet i sagen for drab med terrorhensigt, blev anholdt 25. juni sidste år - kun fire minutter efter de første skud blev rettet mod natklubber i Oslo.

På de fire minutter blev to mænd - den ene i 50'erne, den anden i 60'erne - dræbt. Ni blev skadet af skuddene, mens yderligere 25 personer fik andre skader i det kaos, der fulgte.

Skyderiet, der foregik forud for Oslo Pride, fandt blandt andet sted på London Pub, kendt som et sted for LGBT-personer.

Det er de civile, der skal have æren for, at flere ikke blev ramt, mener Pia Therese Jansen, der leder udvalget.

Matapour blev nedlagt i løbet af få minutter af civile, så han mistede det maskingevær, han havde på sig, inden politiet ankom til stedet.

- Det siger noget om det samfund, vi lever i, at vi har evnen til at reagere så hurtigt, siger hun ifølge NTB.

Evalueringsrapporten indeholder ti hovedpunkter, der er relateret til de oplysninger, som det norske politis efterretningstjeneste (PST) havde om et muligt forestående terrorangreb, og at Zanir Matapour og Arfan Bhatti kunne være involveret i planerne.

Arfan Bhatti er sammen med to andre personer - ud over Zanir Matapour - sigtet i sagen.

Udvalget konkluderer, at angrebet kunne have været undgået, hvis PST havde håndteret de oplysninger, som efterretningstjenesten havde, på en anden måde.

Matapour var kendt af politiet på forhånd og har siden 2015 været i den norske efterretningstjenestes søgelys, fordi der var tegn på, at han kunne være blevet radikaliseret.

- Det er muligt, at angrebet kunne være blevet forhindret som følge af en meddelelse, PST modtog, fem dage før angrebet fandt sted, lyder det i rapporten.

Selv om rapporten udpeger PST til at være en central aktør for, hvordan myndighederne kunne svigte, har Pia Therese Jansen stadig tiltro til efterretningstjenesten.

Beate Gangås, der er chef for PST, lægger sig fladt ned.

- Det er ikke dagen for undskyldninger og bortforklaringer. Vi beklager eventuelle fejlvurderinger, der blev foretaget, og de konsekvenser, de havde, siger hun.

- Når terror rammer os, og der bliver peget på svigt i vores organisation, så skal der være konsekvenser for den måde, vi arbejder på.

/ritzau/