Annonce
Udland

Efterretningstjeneste kritiseres for håndtering af masseskyderi i Oslo

Der bliver lagt flag, blomster og tændt lys på Regnbuepladsen ved Rådhuspladsen i København for at mindes ofrene for skyderiet i Oslo sidste år. (Arkivfoto),. Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
Et udvalg giver civile æren for, at flere ikke blev ramt, da to personer døde i et skyderi i Oslo sidste år.

Masseskyderiet i Oslo i juni sidste år kunne have udviklet sig til et af de dødeligste angreb mod civile i Europa i mange år.

Det mener et udvalg, der har undersøgt de norske myndigheders håndtering af sagen, skriver nyhedsbureauet NTB.

Nordmanden af iransk afstamning Zaniar Matapour, der er sigtet i sagen for drab med terrorhensigt, blev anholdt 25. juni sidste år - kun fire minutter efter de første skud blev rettet mod natklubber i Oslo.

Artiklen fortsætter efter annoncen

På de fire minutter blev to mænd - den ene i 50'erne, den anden i 60'erne - dræbt. Ni blev skadet af skuddene, mens yderligere 25 personer fik andre skader i det kaos, der fulgte.

Skyderiet, der foregik forud for Oslo Pride, fandt blandt andet sted på London Pub, kendt som et sted for LGBT-personer.

Det er de civile, der skal have æren for, at flere ikke blev ramt, mener Pia Therese Jansen, der leder udvalget.

Matapour blev nedlagt i løbet af få minutter af civile, så han mistede det maskingevær, han havde på sig, inden politiet ankom til stedet.

- Det siger noget om det samfund, vi lever i, at vi har evnen til at reagere så hurtigt, siger hun ifølge NTB.

Evalueringsrapporten indeholder ti hovedpunkter, der er relateret til de oplysninger, som det norske politis efterretningstjeneste (PST) havde om et muligt forestående terrorangreb, og at Zanir Matapour og Arfan Bhatti kunne være involveret i planerne.

Arfan Bhatti er sammen med to andre personer - ud over Zanir Matapour - sigtet i sagen.

Udvalget konkluderer, at angrebet kunne have været undgået, hvis PST havde håndteret de oplysninger, som efterretningstjenesten havde, på en anden måde.

Matapour var kendt af politiet på forhånd og har siden 2015 været i den norske efterretningstjenestes søgelys, fordi der var tegn på, at han kunne være blevet radikaliseret.

- Det er muligt, at angrebet kunne være blevet forhindret som følge af en meddelelse, PST modtog, fem dage før angrebet fandt sted, lyder det i rapporten.

Selv om rapporten udpeger PST til at være en central aktør for, hvordan myndighederne kunne svigte, har Pia Therese Jansen stadig tiltro til efterretningstjenesten.

Beate Gangås, der er chef for PST, lægger sig fladt ned.

- Det er ikke dagen for undskyldninger og bortforklaringer. Vi beklager eventuelle fejlvurderinger, der blev foretaget, og de konsekvenser, de havde, siger hun.

- Når terror rammer os, og der bliver peget på svigt i vores organisation, så skal der være konsekvenser for den måde, vi arbejder på.

/ritzau/

  • Ofrene for skyderi i Oslo mindes på Regnbuepladsen
    Der bliver lagt flag, blomster og tændt lys på Regnbuepladsen ved Rådhuspladsen i København for at mindes ofrene for skyderiet i Oslo sidste år. (Arkivfoto),. Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
Annonce
Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Udland

Mistænkt bag attentat på premierminister er anholdt

Annonce
Annonce
Lolland

Vil skabe unikke totaloplevelser: Men laver nyt millionunderskud

Nykøbing

Ekstatisk formand aflyser ALT: Selv tandlægen må vente

Lolland

Efter stormen: Nakskov får penge til genopbygning

Lolland

Lykkelig formand: - Vi er så tæt på at kunne melde udsolgt

Lolland

Overrasket over fremmøde efter stort forarbejde: Kun én mødte op

Falster

Ville fjerne gedehams: Det endte med besøg af brandvæsenet

Nykøbing

Stort rykind: Nu er Nykøbing fyldt med børn

Politik

Efter få timer oppe: Valgplakater flået ned

Vejret

Byger popper op i den sydlige del: Vejrskifte på vej

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Guldborgsund

Indenfor få uger går det i gang: Stort projekt lige i bymidten

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Annonce
Annonce
Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik