Når amerikanske delstater vælger at indsætte Nationalgarden i et katastroferamt eller uroplaget område - som det mandag er sket i den amerikanske by Ferguson - så skyldes det, at posen med muligheder er ved at være tømt.
Det siger Mads Fuglede, der er videnskabelig assistent på Center for Militære Studier ved Københavns Universitet og ekspert i amerikanske samfundsforhold.
- Nationalgarden er en slags delstatslig hjemmeværn, som bare er noget andet end et hjemmeværn. De er rigtigt uddannet til krig. At indsætte dem har historisk altid været et tegn på, at nu bruger man det sidste redskab, som man har i værktøjskassen.
- Det er et forsøg på at sige, at situationen ligger uden for, hvad politi eller andre kan håndtere. Nogle gange kan der være politiske grunde til, at man ikke længere bruger sit politi. Det gør sig måske også gældende i Ferguson-sagen, siger Mads Fuglede til Ritzau.
Alle amerikanske stater har en nationalgarde. Det er guvernøren i Missouri, Jay Nixon, der har givet ordre til at indsætte Nationalgarden i Ferguson.
Garden er sat ind for at dæmpe voldsomme uroligheder i gaderne, som har stået på i flere dage som følge af drabet på den mørke 18-årige Michael Brown, der ubevæbnet blev skudt af en politimand efter en uoverensstemmelse mellem parterne.
- Nationalgarden er simpelthen bare soldater. Det er det samme som at sætte hæren ind. De kan ikke så meget, som politiet ikke kan, men de er mange, og de lukker situationen ned på en helt anden facon end politiet gør.
- Når man sætter Nationalgarden ind, så omdanner man området til - krigszone er lige voldsomt nok sagt - en zone, som bliver forvaltet efter nogle regler, der er fra en krigszone. Man har en reel undtagelsestilstand, og der er mindre frihed for borgerne i området.
- Det er et meget stærkt signal, og det er et træk, som man nødigt foretager sig, siger Mads Fuglede.
/ritzau/