Annonce
Udland

En af USA's strengeste abortlove bliver midlertidigt lempet

Amanda Zurawski (i midten), der har lagt navn til retssagen i Texas, har mærket delstatens strenge lovgivning på egen krop. Foto: Suzanne Cordeiro/Ritzau Scanpix
I den amerikanske delstat Texas får læger midlertidigt større frihed til at afgøre, om en abort er nødvendig.

En dommer i Texas har midlertidigt indført lempelser af delstatens abortlovgivning, der anses som en af de strengeste i USA.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Dommeren, Jessica Mangrum, har vurderet, at den gældende lovgivning ikke er præcis nok og derfor skaber forvirring hos delstatens læger.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Lovgivningen i Texas siger normalt, at alle aborter er forbudt bortset fra under særligt alvorlige medicinske omstændigheder.

Disse omstændigheder har dog vist sig svære at vurdere.

Derfor har en gruppe kvinder og læger lagt sag an mod delstaten Texas.

Selve retssagen ventes først at begynde i marts næste år, men allerede fredag indførte dommeren altså en midlertidig lempelse af loven.

Kendelsen betyder ifølge AFP, at læger nu i højere grad får frihed til selv at vurdere, om en abort kan retfærdiggøres.

Lægerne skal blandt andet vurdere, om graviditeten betyder, at kvindens "liv og/eller helbred (herunder fertilitet)" bringes i fare.

Kendelsen ventes at blive appelleret af delstaten Texas.

Texas indførte den strenge abortlovgivning kort efter en skelsættende afgørelse i den amerikanske Højesteret i 2022.

Her blev den såkaldte Roe v. Wade-afgørelse fra 1973 omstødt. Den havde indtil sidste år sikret kvinder i USA retten til fri abort.

I forbindelse med retssagen i Texas har flere vidner fortalt, hvilke konsekvenser delstatens strenge abortlovgivning har haft for dem.

Blandt dem er Amanda Zurawski, som sagen er blevet opkaldt efter.

Hun har i retten fortalt, at hun fik nej til en abort, selv om hendes vand var gået meget tidligt i graviditeten, og barnet ikke ville overleve.

Hun fik at vide, at lægen "ikke kunne gribe ind, fordi barnets hjerte stadig bankede, og at igangsætte fødslen ville opfattes som ulovlig abort".

Læger, der dømmes for at udføre ulovlig abort i Texas, risikerer op til 99 års fængsel, bøder på op til 100.000 dollar og at få frataget deres licens.

/ritzau/

  • Court to hear lawsuit challenging state''s abortion ban
    Amanda Zurawski (i midten), der har lagt navn til retssagen i Texas, har mærket delstatens strenge lovgivning på egen krop. Foto: Suzanne Cordeiro/Ritzau Scanpix
Annonce
Udland

Irans præsident og udenrigsminister er døde efter helikopterstyrt

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Annonce
Annonce
Lolland-Falster

Skole søger nye unikke talenter: Og det koster ingenting

Guldborgsund

Peder stopper efter 33 år

Falster

Krølls kvaler fortsætter: Skal indlægges igen

Indland

Sender nødråb til minister: Levestederne forsvinder

Guldborgsund

Skeptisk overfor nyt rådhus: Frygter flere sygemeldinger

Vejret

Varm uge skydes i gang med høj sol: Men regn truer

Nakskov

Her bliver Mads fra Nakskov hyldet foran 12.164 mennesker

Udland

Irans præsident og udenrigsminister er døde efter helikopterstyrt

Lolland

Efter stormen: Nakskov får penge til genopbygning

Politik

Efter få timer oppe: Valgplakater flået ned

Falster

Ville fjerne gedehams: Det endte med besøg af brandvæsenet

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Lolland

Lykkelig formand: - Vi har haft flere end nogensinde

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Vejret

Byger popper op i den sydlige del: Vejrskifte på vej

Annonce
Annonce
Lolland

Vil skabe unikke totaloplevelser: Men laver nyt millionunderskud

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Nykøbing

Ekstatisk formand aflyser ALT: Selv tandlægen må vente

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand