Annonce
Udland

Erhvervsorganisationer: EU straffer medicinalfirmaer i ny reform

EU-Kommissionen har onsdag præsenteret et forslag til en gennemgribende medicinalreform. Det er første gang i rundt regnet to årtier, at EU-lovgivningen på området bliver revideret. (Arkivfoto). Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Foreslået EU-reform vil betyde forringet konkurrencekraft i medicinalindustrien, siger branchens forening.

En omfattende medicinalreform foreslået af EU-Kommissionen risikerer at forringe konkurrencekraften i medicinalindustrien.

Sådan lyder advarslen fra Lægemiddelindustriforeningen (Lif) og Dansk Industri.

Udtalelsen kommer, efter at kommissionen på et pressemøde onsdag har præsenteret sit reformforslag.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Der er selvfølgelig elementer af lovpakken, der er gode. Men samlet set svækker reformen industriens konkurrencedygtighed, siger Carsten Blæsberg, der er public affairs-chef i Lif.

Det er især ét element, som vækker bekymring i lægemiddelindustrien. Det handler om, at kommissionen vil forkorte den periode, som ny medicin som udgangspunkt har patentbeskyttelse i.

Altså de år, hvor andre ikke må kopiere den og sælge den til en lavere pris.

- Patentbeskyttelsen er fundamental i at gøre det attraktivt at udvikle medicin, siger Carsten Blæsberg og fortsætter:

- Engang var det Europa, der var førende på området. I dag er det USA. Nu vil man så lave en lovpakke, der i endnu større grad presser investeringerne ud af EU.

Kommissionen foreslår, at en virksomhed kan få forlænget beskyttelsesperioden for patentet, hvis medicinen kommer på markedet i samtlige 27 EU-lande inden for to år.

Formålet er at give en gulerod til de firmaer, der er med til at sikre bedre adgang til lægemidler i hele unionen.

Særligt i Østeuropa er det et problem, at borgerne venter længe på nye præparater, mens de langt hurtigere kommer på markedet i Vesteuropa.

Den hensigt støtter Lif, siger Carsten Blæsberg.

Men industrien er ikke selv herre over, om et produkt kommer på markedet i et land, eller hvor længe det tager, tilføjer han. Deri består problemet.

- Man tager med den ene hånd og vil give tilbage med den anden. Men det, den anden tilbyder, er ikke realiserbart.

Carsten Blæsberg bakkes op af Dansk Industri (DI).

- Det er ikke industrien, der er årsagen til, at patienter i for eksempel Bulgarien og Rumænien må vente mere end to år i gennemsnit på at få adgang til ny medicin, siger Peder Søgaard-Pedersen, underdirektør i DI.

- Det er de nationale myndigheder, der vurderer værdien af et lægemiddel for deres sundhedsvæsen, ligesom de står for indkøbsprocessen. Det er her, at det går galt. Kommissionen forsøger med andre ord at straffe industrien for et myndighedsproblem i de enkelte medlemslande.

Hos Lægemiddelindustriforeningen ønsker man, at kravet i stedet bliver, at en virksomhed skal ansøge i alle 27 lande for at opnå den forlængede beskyttelse af patentet.

/ritzau/

  • Novozymes
    EU-Kommissionen har onsdag præsenteret et forslag til en gennemgribende medicinalreform. Det er første gang i rundt regnet to årtier, at EU-lovgivningen på området bliver revideret. (Arkivfoto). Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Annonce
Udland

Irans præsident og udenrigsminister er døde efter helikopterstyrt

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Annonce
Annonce
Lolland-Falster

Skole søger nye unikke talenter: Og det koster ingenting

Guldborgsund

Peder stopper efter 33 år

Falster

Krølls kvaler fortsætter: Skal indlægges igen

Indland

Sender nødråb til minister: Levestederne forsvinder

Guldborgsund

Skeptisk overfor nyt rådhus: Frygter flere sygemeldinger

Vejret

Varm uge skydes i gang med høj sol: Men regn truer

Nakskov

Her bliver Mads fra Nakskov hyldet foran 12.164 mennesker

Udland

Irans præsident og udenrigsminister er døde efter helikopterstyrt

Lolland

Efter stormen: Nakskov får penge til genopbygning

Politik

Efter få timer oppe: Valgplakater flået ned

Falster

Ville fjerne gedehams: Det endte med besøg af brandvæsenet

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Lolland

Lykkelig formand: - Vi har haft flere end nogensinde

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Vejret

Byger popper op i den sydlige del: Vejrskifte på vej

Annonce
Annonce
Lolland

Vil skabe unikke totaloplevelser: Men laver nyt millionunderskud

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Nykøbing

Ekstatisk formand aflyser ALT: Selv tandlægen må vente

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand