Alle Nato-lande bør afsætte 0,25 procent af deres bruttonationalprodukt (bnp) til militærstøtte til Ukraine. Det foreslår Estland.
Samlet set vil det give 120 milliarder dollar årligt til brug for Ukraines krigsindsats mod Rusland, siger Estlands udenrigsminister, Margus Tsahkna.
- Vi bør blive enige om 0,25 procent hvert år til militærstøtte. 0,25 procent er ikke meget. Det kan alle klare, og så vil Ukraine være i stand til at skubbe Rusland tilbage, siger Margus Tsahkna ved Natos udenrigsministermøde i Bruxelles.
Udmeldingen kommer på et tidspunkt, hvor Nato-landene søger nye veje til at sikre støtten til Ukraine.
Det sker, mens situationen på slagmarken i Ukraine er blevet mere dyster. For et år siden var der i Nato forsigtigt håb om, at en ukrainsk offensiv ville presse Rusland helt ud af Ukraine.
I stedet er situationen nu vendt, så det er Rusland, der er i offensiven.
Ifølge Ukraines forsvarschef, Oleksandr Syrskyj, råder Rusland over seks gange så meget artilleri- og morterammunition som Ukraine ved frontlinjen.
Derfor må de ukrainske soldater rationere, hvor meget de skyder, og det koster.
Eksperter fra det amerikanske Institute for the Study of War har bekræftet, at Rusland siden oktober har indtaget nye områder i Ukraine på samlet mere end 500 kvadratkilometer.
Natos generalsekretær, Jens Stoltenberg, har luftet et forslag, som ifølge flere medier sigter på at finde 100 milliarder dollar til Ukraine. Det svarer til 690 milliarder kroner.
Estlands udenrigsminister mener dog, at opgaven vil blive mere fair og holdbart løst ved at afsætte en procentdel af bnp. Alternativet er, at landene selv byder ind med, hvad de vil bidrage med. Sådan foregår det nu.
Det har dog skabt store forskelle i bidrag mellem Nato-landene, hvor Danmark er blandt de lande, der giver mest.
- Estland har allerede gjort det, og jeg har foreslået det til de øvrige Nato-lande. Hvis alle gjorde det, så ville vi ikke have dette pengeproblem, siger Margus Tsahkna.
Han fremhæver, at de 0,25 procent af bnp eksempelvis ret præcist svarer til de 61 milliarder dollar, som den amerikanske kongres i øjeblikket strides om.
Pengene var udset til at gå til militærstøtte til Ukraine, men pakken er blevet genstand for et bitter politisk opgør mellem Demokrater og Republikanere.
Hvis landene i stedet fastsatte en årlig del af bnp til Ukraine, ville man undgå den slags politiske slagsmål, mener Margus Tsahkna.
- Det er en fair deal for alle. For bruttonationalproduktet er et fair tal at tage udgangspunkt i, siger han.
Nato har i forvejen en målsætning om, at medlemslandene skal bruge to procent af deres bnp på forsvar. Det lever 20 lande inklusiv Danmark i øjeblikket op til.
Nato har givet grønt lys til, at støtten til Ukraine kan indregnes som del af de to procent, der skal til for at opfylde Nato-målsætningen.
Den mulighed benytter blandt andre Danmark sig af for at indfri målsætningen.
/ritzau/