EU-Kommissionen foreslår risikovurdering af kritiske teknologier

EU-Kommissionen sætter i et nyt udspil fokus på ti teknologiske områder, som skal undersøges.

Det fortæller Thierry Breton, som er kommissær med ansvar for det indre marked, og Vera Jourová, som er næstformand i EU-Kommissionen med ansvar for værdier og transparens.

- Vi bliver nødt til fremadrettet at holde øje med vores vigtige teknologier, undersøge risici og, når det er nødvendigt, bruge nødvendige tiltag for at sikre vores interesser og sikkerhed, siger Thierry Breton.

Til at starte med ligger fokus på fire teknologier:

Avancerede halvleder-teknologier, AI-teknologier, kvanteteknologier og bioteknologier.

Kommissionen foreslår, at man sammen med medlemsstaterne begynder at lave kollektive risikovurderinger af disse fire inden udgangen af 2023.

Undersøgelsen handler blandt andet om at sikre EU's interesser og sørge for, at man i EU kan blive mere selvforsynende med teknologi, så man ikke er lige så afhængig af andre lande.

- Når vi ser, at der er risiko for en overafhængighed eller risiko for et brud på vigtige forsyningskæder, så handler vi, siger Thierry Breton.

Han pointerer yderligere, at i forhold til halvledere ventede man ikke til listen med de ti teknologier var færdig.

Halvledere er især et område, hvor man globalt har været afhængige af produktion i Kina og Taiwan.

Tidligere på året blev EU Chips Act sat i gang. Heri indgår det, at man i år 2030 vil have, at EU-medlemslande står for 20 procent af den globale produktion af halvledere.

Halvledere bliver brugt til at lave mikrochips, som bruges i computere, mobiltelefoner, biler og et stort antal andre elektriske opfindelser.

Netop Kina blev et af pressemødets omdrejningspunkter fra de deltagende journalisters side.

Kommissæren for det indre marked blev dog ved med at understrege, at undersøgelsen og tiltag om risiko ikke var designet for at træde andre nationer, som Kina, over tæerne.

Dansk Industri (DI) skriver i en skriftlig kommentar, at DI kan være bekymret for, om EU i sin iver efter at beskytte disse teknologier kommer til at afskærme dem mod omverdenen.

- Dermed risikerer europæiske virksomheder ikke at kunne indgå i forsknings- og udviklingssamarbejder med universiteter og virksomheder rundt omkring i verdenen, hvilket kan hægte Europa af den digitale udvikling, lyder det fra Rikke Wetendorff Nørgaard, som er DI's europapolitiske chef.

Hos Dansk Erhverv vurderer man det positivt, at biotech, biologisk teknologi, identificeres som afgørende for den økonomiske sikkerhed.

Erhvervsorganisationens EU- og internationale chef, Lasse Hamilton Heidemann, mener dog, at hvis listen udmønter sig i industri- eller sikkerhedspolitiske tiltag, kan det have store implikationer.

/ritzau/