EU-Kommissionen anbefaler, at EU-Ministerrådet åbner optagelsesforhandlingerne for Moldova og Ukraine.
Det fremgår af kommissionens fremlæggelse af landerapporterne for kandidat- og potentielle kandidatlande onsdag.
Bergur Løkke Rasmussen fra Moderaterne er glad for, at kommissionen giver grønt lys.
- Det, synes jeg, er utroligt positivt. Men min grundholdning er selvfølgelig stadig, at man skal leve op til alle kriterier for at være fuldgyldigt medlem, siger han.
Ligesom Bergur Løkke Rasmussen er Liberal Alliances spidskandidat til det kommende europaparlamentsvalg, Henrik Dahl, positivt stemt.
- Jeg er glad for, at EU-Kommissionen kan meddele, at man har gennemført tilstrækkeligt med reformer til at kunne indlede optagelsesforhandlinger med Ukraine.
Parlamentsmedlemmet Anders Vistisen fra Dansk Folkeparti er derimod ikke begejstret for to nye medlemmer.
- Det er stærkt bekymrende, at man overvejer at lave en østudvidelse med op mod 60 millioner nye østborgere.
- For det første er der store udfordringer med korruption og kriminalitet. Men det kommer også til at give en stor milliardregning, hvis de her lande kommer ind, siger Anders Vistisen.
Et stort spørgsmål angående EU-udvidelse omhandler, hvordan man håndterer den økonomiske støtte, som EU giver. To tredjedele af EU's budget består af landbrugsstøtte og regionalfondsmidler, og en stor del af støtten kan komme til at gå til nye medlemslande.
Nogen skal betale regningen, hvis ikke man skærer på støtten eller omprioriterer, hvad man bruger penge på i EU.
Det italesatte statsminister Mette Frederiksen, da hun i oktober var til uformelt EU-topmøde i Granada i Spanien.
- Der må ingen bare lægge til grund, at os, der traditionelt har ydet mest, så bare yder mere.
- Nogle af de lande, der i dag modtager, skal vide, at når vi går ind i den her diskussion, så kan det billede komme til at forandre sig for dem, sagde Mette Frederiksen.
Bergur Løkke Rasmussen tror, at landbrugsstøtten vil se anderledes ud i fremtiden, men han tør ikke spå om præcis hvordan.
- Den bliver nødt til at blive reformeret, så den kan håndtere, at et land som Ukraine kan være en del af EU på sigt, forklarer han.
Enhedslisten derimod er fuldt ud imod landbrugsstøtten.
- Helt konkret foreslår vi, at den afskaffes. Vi så langt hellere, at de penge blev brugt på at skabe grønne arbejdspladser, siger Nikolaj Villumsen (EL).
Dansk Folkeparti mener ligeledes, at landbrugsstøtten kan barberes væk, fortæller Anders Vistisen.
EU-udvidelse skaber også debat om reformer og traktatændringer. Her kan der være tale om, hvor mange kommissærer der skal være i kommissionen, og om flere afgørelser skal træffes ved kvalificeret flertal.
Anders Vistisen ser ingen grund til at lave om på systemet.
Nikolaj Villumsen er bekymret for, at man vil komme til at fjerne magten fra Folketinget.
- Jeg synes, at vi skal passe på med hovedløst at overføre magt til EU. Det kan blive dybt problematisk, hvis det sker på eksempelvis arbejdsmarkedsområdet og truer den danske arbejdsmarkedsmodel.
- Eller hvis vores mulighed for at føre en udenrigspolitik, som de fleste i Folketinget ønsker, fjernes, siger han.
/ritzau/
-
Anders Vistisen (DF) mener ikke, at det er en god idé at tage lande som Ukraine og Moldova ind i EU. (Arkivfoto). Foto: Thomas Traasdahl/Ritzau Scanpix
