EU-lande vil bruge visa-restriktioner til at øge hjemsendelser

- Nu skal vi gå fra ord til handling.

Sådan lyder det fra Sveriges migrationsminister, Maria Malmer Stenergard, efter et møde for EU-landenes justits- og indenrigsministre i Stockholm torsdag.

Her var der ifølge Maria Malmer Stenergard bred enighed blandt EU-landenes ministre om, at EU skal blive mere kontant over for tredjelande, der ikke vil tage deres borgere tilbage.

- Det nuværende niveau for hjemsendelser er ikke tilstrækkeligt. Det gør det svært for medlemslandene at håndtere nye ankomster. Og det underminerer legitimiteten i EU's asyl- og migrationssystem, siger hun.

Sverige var i årrække kendt for en lempelig migrationspolitik med vid adgang til at få ophold i Sverige.

Den nye svenske regering fører dog en linje, der ligger markant tættere på Danmarks. Svenskerne kræver nu ligesom den danske regering, at der skrues op for hjemsendelser af afviste asylansøgere.

- Migration er et meget presserende emne i EU. Mange EU-lande har nu flere asylansøgere end i 2015 og 2016, siger Maria Malmer Stenergard.

Derfor var der torsdag opbakning fra EU-landenes ministre til, at EU bliver væsentlig mere kontant over for tredjelande, der ikke vil tage i mod deres egne borgere:

- Et centralt instrument for at få tredjelande til at tage imod deres borgere er den såkaldte artikel 25a i de reviderede visa-regler. Den skal bruges fuldt ud, siger Maria Malmer Stenergard.

Den særlige artikel betyder, at EU-Kommissionen skal følge, om bestemte tredjelande tager deres afviste borgere tilbage.

Hvis ikke det sker, kan EU gøre det sværere for landets borgere at få visum. Den trussel kan måske få landene til at samarbejde, håber ministrene.

EU-Kommissionen har allerede anvendt redskabet over for Bangladesh.

Det har ifølge EU-kommissær for indre anliggender, Ylva Johansson, virket, så Bangladesh nu er åben for at tage imod egne borgere for at bevare adgangen til visum.

Også andre lande som Gambia, Irak og Senegal er blevet foreslået som emner for en artikel 25a-procedure.

Ifølge Maria Malmer Stenergard foreslog EU-landenes ministre torsdag "en række" lande som emner for proceduren. Hun sætter dog ikke navn på hvilke, fordi EU-Kommissionen først skal have adgang til undersøge omfanget af problemet.

EU-kommissær Ylva Johansson vil nu arbejde videre med forslaget. Hun er enig med den svenske migrationsminister i, at mange medlemslande er under et "enormt" pres fra "irregulær migration".

- Både modtagefaciliteter og behandling af asylansøgninger er under enormt pres som følge af stigende irregulære ankomster, siger Ylva Johansson.

Sidste år ankom 330.000 personer ifølge Ylva Johansson "irregulært" til EU.

Men næsten tre gange så mange - 924.000 personer - søgte asyl.

Det har lagt et tungt pres på EU-landene, der desuden huser fire millioner ukrainske flygtninge.

- Mange kommer fra lande, hvor man normalt ikke har behov for international beskyttelse. Men de bruger modtagefaciliteterne og søger om asyl. Derfor er mange EU-lande virkelig under pres nu, siger Ylva Johansson.

Hun peger på, at mange kommer fra lande, hvor der ikke er krig eller andre forhold, som kunne kalde på asyl.

Det er lande som Marokko, Egypten, Tunesien, Tyrkiet, Pakistan, Cuba, Indien og Bangladesh.

/ritzau/