Annonce
Udland

EU-ledere kunne ikke enes om migration på første dag af topmøde

EU-landenes ledere måtte overraskende gå hjem fra førstedagen af EU-topmødet i Bruxelles uden en konklusion om migration. Hollands premierminister, Mark Rutte, forsøgte dog at nedtone uenighederne, selv om han ikke er sikker på, om det vil lykkes EU-lederne at nå frem til en konklusion, når mødet genoptages fredag. Foto: John Thys/Ritzau Scanpix
Det var meningen, at EU-landenes ledere torsdag skulle finde enighed i diskussioner om Ukraine og migration.

Mens EU-landenes stats- og regeringschefer lægger stor vægt på at signalere enighed om Ukraine, så er der tilsyneladende splittelse, når det gælder migration.

I hvert fald lykkedes det ikke EU-lederne at lukke diskussionen om migration på førstedagen af topmødet.

Her var det ellers ventet, at stats- og regeringscheferne ville komme med en konklusion på diskussionen om, hvordan man vil bremse "irregulær migration".

Artiklen fortsætter efter annoncen

I stedet sluttede førstedagen af topmødet lidt efter klokken 01.00 uden den traditionelle pressekonference.

Nu ventes EU-lederne at samles igen klokken 09.30 fredag i Bruxelles til andendagen af topmødet. Her vil migration igen være på dagsorden.

Hollands premierminister, Mark Rutte, forsøgte efter førstedagen af topmødet at nedtone uenighederne om migration.

- Nu skal vi se, om vi kan komme frem til en konklusion om migration eller ej. Kan vi det, så er det godt. Men hvis ikke, så er det ikke et stort problem, for der er bred enighed om den eksterne dimension af migration, siger Mark Rutte.

Han ønsker ikke at gå i detaljer om, hvad der forhindrede EU-landenes stats- og regeringschefer i at nå til enighed.

- Lad os afvente diskussionen fredag, siger Mark Rutte.

På vej ind til EU-topmødet fastslog statsminister Mette Frederiksen (S), at Danmark er blandt de lande, der ønsker, at EU tænker nyt og innovativt. For tilstrømningen af migranter til Europa er ifølge statsministeren alt for stor.

- Det er et kæmpe problem for os alle sammen, at der kommer flere mennesker til Europa, end Europa kan klare. Det giver nogle meget store problemer med blandt andet kriminalitet.

- Jeg synes, det er åbenlyst, at vi ikke bare kan fortsætte, som vi har gjort i mange år. Det er det, vi har sagt meget tydeligt fra dansk side. Det ser ud til, at vi i højere og højere grad får opbakning til, at der skal tænkes nyt på det her område. Det, må man sige, er nødvendigt, sagde Mette Frederiksen på vej ind til topmødet.

For kun få uger siden indgik EU-landene efter mange år med svære forhandlinger en aftale om en ny asylpolitik.

Men den løser ikke for alvor problemet, mener Mette Frederiksen.

- Der er kommet noget på plads, men vi har behov for at få forstærket de ydre grænser, sagde hun på vej ind til topmødets første dag.

Her er Danmark fortaler for såkaldte innovative løsninger. Det kan for eksempel være modtagecentre uden for EU, sagde Mette Frederiksen før diskussionen gik i gang.

Det danske forslag om et modtagecenter i et tredjeland som Rwanda har dog mødt modstand fra flere andre EU-lande.

Blandt andre Frankrig og Portugal ønsker ikke at skulle tænke ud af boksen om migration på et tidspunkt, hvor EU-landenes nylige aftale om asyl- og migrationspagten ikke er forhandlet på plads med EU-Parlamentet.

/ritzau/

  • EU-ledere kunne ikke enes om migration på første dag af topmøde
    EU-landenes ledere måtte overraskende gå hjem fra førstedagen af EU-topmødet i Bruxelles uden en konklusion om migration. Hollands premierminister, Mark Rutte, forsøgte dog at nedtone uenighederne, selv om han ikke er sikker på, om det vil lykkes EU-lederne at nå frem til en konklusion, når mødet genoptages fredag. Foto: John Thys/Ritzau Scanpix
Annonce
Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Udland

Mistænkt bag attentat på premierminister er anholdt

Annonce
Annonce
Lolland

Vil skabe unikke totaloplevelser: Men laver nyt millionunderskud

Nykøbing

Ekstatisk formand aflyser ALT: Selv tandlægen må vente

Lolland

Efter stormen: Nakskov får penge til genopbygning

Lolland

Lykkelig formand: - Vi er så tæt på at kunne melde udsolgt

Lolland

Overrasket over fremmøde efter stort forarbejde: Kun én mødte op

Falster

Ville fjerne gedehams: Det endte med besøg af brandvæsenet

Nykøbing

Stort rykind: Nu er Nykøbing fyldt med børn

Politik

Efter få timer oppe: Valgplakater flået ned

Vejret

Byger popper op i den sydlige del: Vejrskifte på vej

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Guldborgsund

Indenfor få uger går det i gang: Stort projekt lige i bymidten

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Annonce
Annonce
Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde