EU-lov om pressebeskyttelse er kommet et skridt længere

Ny lovgivning, der skal beskytte pressen, er stemt igennem af Europa-Parlamentet tirsdag i Strasbourg.

Næste skridt er forhandling med EU-Ministerrådet.

Media Freedom Act har til formål at styrke pressefriheden og mediernes forhold i EU.

- Vi må ikke vende et blindt øje til pressefrihedens bekymrende tilstand på verdensplan, sagde Sabine Verheyen fra den konservative politiske gruppe EPP forud for afstemningen.

Med den såkaldte European Media Freedom Act ønsker man at gøre indblanding i mediers redaktionelle arbejde ulovligt.

Det kunne være ved at lægge pres på journalister for at få dem til at afsløre deres kilder, tilgå deres enheder eller målrette spyware mod journalister eller medier, skriver EU-Parlamentet i en pressemeddelelse.

Spyware er ondartet software, der kan indsamle data på elektroniske enheder.

Brugen af spyware kan ifølge parlamentsmedlemmer kun retfærdiggøres som en sidste udvej. Det vil vurderes på sagsbasis, hvis en juridisk myndighed har beordret til efterforskning af eksempelvis terrorisme eller menneskesmugling, skriver EU-Parlamentet.

Dansk Journalistforbund er glad for, at EU-Parlamentet med så stort et mandat har prioriteret kildebeskyttelsen, og at man modsætter sig digital overvågning.

- Ministerrådets position var simpelthen en for stor en kattelem i forhold til kildebeskyttelse. De vil have, at man kunne overvåge journalister alene med henblik på statens sikkerhed uden at specificere, hvad der skulle ligge i det.

- Med 27 EU-lande kunne det blive meget tilfældigt, hvordan man tolkede det rundt omkring, siger næstformanden i Dansk Journalistforbund, Allan Boye Thulstrup.

Venstres parlamentsmedlem Morten Løkkegaard, som er med i EU-Parlamentets kulturudvalg, mener, at det er vigtigt at styrke de europæiske medier.

- Medier er et af vores bolværker mod moderne trusler som desinformation. Russiske agenter fører aktiv informationskrig mod Danmark og EU. Derfor er vi nødt til at styrke medier og journalisters mulighed for at bedrive kvalitetsjournalistik, fortæller Morten Løkkegaard.

Han har ifølge en pressemeddelelse arbejdet for, at medier ikke begrænses eller får fjernet indhold på sociale medier.

- Sociale medier er vigtige platforme for mange medier, og hvis deres indhold uden videre fjernes skader det ikke kun ytrings- og pressefriheden, men kan også ramme medier økonomisk, siger parlamentsmedlemmet.

Allan Boye Thulstrup ser det som et kæmpe fremskridt, hvis store platforme ikke længere bare kan tage indhold ned, som er lagt ud af medier.

- Det var noget af det, der ikke lykkedes at blive vedtaget i DSA'en (Digital Services Act, red.). At man har fået det igennem, synes jeg virkelig er et stort skridt fremad for publicistiske medier i hele Europa, siger han.

Ud over tiltagene for at forhindre udefrakommende indblanding, vil EU-Parlamentet med den nye lovgivning have medier til at offentliggøre information om ejerskabsstruktur.

Medier, onlineplatforme og søgemaskiner skal desuden indrapportere pengeoverførsler, de får i statsstøtte og for statsreklame.

Dette gælder også for støtte fra ikke-EU-lande.

Med mediefrihedslovgivningen vil EU-Parlamentet også nedsætte et uafhængigt medieråd.

Politikerne presser desuden på for en ekspertgruppe, som repræsenterer både mediebranchen og offentligheden til at rådgive rådet.

Lovgivningen har tidligere skabt bekymring i blandt andet Danmark, da man var bange for, at den danske public service-model var udsat.

Kulturminister Jakob Engel-Schmidt (M) forsikrede dog i maj, at hverken den eller Pressenævnets frie og uafhængige status er i fare.

/ritzau/