Onsdag ventes de afsluttende forhandlinger om EU's AI-act, forordningen om kunstig intelligens, mellem Europa-Parlamentet, EU-Kommissionen og EU-Ministerrådet at blive færdiggjort.
Frankrig med støtte fra Tyskland og Italien ønsker ikke, at der skal være bindende regler for AI-sprogmodellerne som ChatGPT, der er udviklet af OpenAI. De taler i stedet for tvungen selvregulering.
Det mener parlamentsmedlemmet Christel Schaldemose fra Socialdemokratiet er en farlig leg.
- Jeg har ikke tiltro til, at selvregulering er den bedste løsning. De virksomheder, der laver de her sprogmodeller, er typisk meget store techfirmaer.
- De har én interesse, og det er jo helt legitimt. Det er at tjene penge.
- Hvis de ikke får firkantede regler om, hvad de må og ikke må, så kan vi ikke beskytte børn godt nok, siger hun.
Schaldemose er bekymret for, at hvis der ikke bliver fremsat regulering fra EU’s side, så vil man se tilfælde, hvor børn bliver eksponeret for farlige situationer. Det har man eksempelvis set med Snapchats MyAI, som bygger på ChatGPT, da den tidligere har givet instrukser til selvskade.
Forhandlingerne forventes at komme til at strække sig til sent på aftenen, derfor kan aftalen ende med at være klar torsdag morgen.
På baggrund af Frankrigs holdning til emnet er Christel Schaldemose ikke særlig optimistisk.
- Jeg kommer til at følge forhandlingerne meget tæt. Men jeg tror desværre, at det ikke bliver helt så godt, som det kunne have været, siger hun.
Lovgivningen, som er den første af sin slags på området, har været længe undervejs. Hensigten er at danne rammer for at adressere potentielle risici i teknologien.
Fra virksomhedernes side lyder bekymringen, at restriktioner vil kunne hæmme teknologiens udvikling. Derfor foretrækker flere af dem, som Frankrig taler for, at de selv skal stå for retningslinjerne, hvad angår deres produkter.
Dansk Industris (DI) branchedirektør for DI Digital, Camilla Ley Valentin, siger i en skriftlig kommentar, at lovgivningen får konsekvenser for alle, der anvender kunstig intelligens og ikke kun virksomhederne.
- Regelsættet har været undervejs længe. Derfor et det vigtigt, at det falder på plads nu, så vi for alvor kan komme i gang med at bruge det i vores samfund og ude i virksomhederne på en betryggende måde, siger hun.
/ritzau/