Der skal laves planer for genopretning af 20 procent af EU's samlede land- og havarealer i 2030.
Det er målet med en ny forordning for naturgenopretning, som Europa-Parlamentet med et snævert flertal onsdag har godkendt.
Men målet gælder EU som helhed og er langtfra så ambitiøst, som biolog i Danmarks Naturfredningsforening Bo Håkansson havde håbet på.
- Vi er vanvittigt glade for, at forordningen overlevede afstemningen i Europa-Parlamentet i dag. Det har været en gyser, hvor den har været ved at falde flere gange.
- Men man har udvandet det oprindelige forslag fra EU-Kommissionen betydeligt, siger han.
Udgangspunktet for forordningen er ifølge biologen de områder, der allerede er udpeget som Natura 2000-områder.
Det er områder, der allerede er beskyttet i EU, fordi der er sjældne eller truede dyrearter.
- I Danmark er det godt otte procent af landarealet, der er udpeget som Natura 2000. Vi ligger suverænt i bunden af EU, i forhold til hvor stor en andel der er udpeget.
- Derfor vil det have kæmpestore konsekvenser i en dansk kontekst, hvis man ender med kun at iværksætte indsatser i allerede udpegede områder, siger Bo Håkansson.
Når forordningen alligevel er en sejr for naturen, skyldes det ifølge biologen, at man for første gang sætter tidsfrister på, hvornår der skal ske noget.
- Helt banalt kan man vel sige, at den hidtidige EU-lovgivning på naturområdet har været fuglebeskyttelsesdirektivet fra 1979 og habitatdirektivet fra 1992, som har sat mål om, at man skulle opnå en gunstig bevaringsstatus for nogle arter. Men der har ikke været en tidsfrist på.
- I den kontekst er det faktisk godt, at der kommer en EU-lov, der skal sikre nogle tidsfrister, i forhold til at der skal ske noget, siger Bo Håkansson.
Når det samlede regnestykke gøres op, er der ifølge biologen flere plusser end minusser.
- Man kan vel sige, at bægeret i bedste fald er halvt fuldt, i forhold til hvad det kunne være.
- Men der er stadig grund til at glæde sig. Det er stadig et kæmpe skridt fremad, siger han.
Forordningen er ikke endelig vedtaget endnu. Nu skal Ministerrådet, EU-Kommssionen og dele af parlamentet ind over og bearbejde forslaget igen på trepartsmøder.
Forordningen ventes endelig på plads i løbet af 2024.
/ritzau/
-
Den svenske klimaaktivist Greta Thunberg var blandt tilhørerne, da Europa-Parlamentet onsdag stemte om en ny lov om naturgenopretning. 336 parlamentarikere stemte for, 300 imod, og 13 medlemmer undlod at stemme. Foto: Frederick Florin/Ritzau Scanpix
