EU vil åbne dele af indre marked for Vestbalkan

Både EU og landene på Vestbalkan vil tjene på at åbne for adgang til dele af det indre marked.

Sådan lyder det fra EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen. Hun deltager mandag i et topmøde i Albaniens hovedstad, Tirana, hvor EU og Vestbalkan diskuterer samarbejde på vejen frem mod en udvidelse af EU med nye lande.

- Vi ønsker at åbne dørene til EU's indre marked på specifikke områder for virksomheder på Vestbalkan. Det gælder fri bevægelighed for varer og tjenesteydelser, vejtransport, energi og adgang til EU's digitale indre marked, siger Ursula von der Leyen.

Hun ønsker også, at Vestbalkan får adgang til digitale betalinger på linje med landene EU.

- Men det er ikke nok, at EU åbner dørene til det indre marked. Landene på Vestbalkan skal også færdiggøre deres eget regionale, indre marked. Det betyder, at det er en betingelse, at Vestbalkan giver sine naboer adgang til markederne, siger Ursula von der Leyen.

Hun sætter dermed ikke dato på, hvornår der vil blive adgang til det indre marked.

Udmeldingen kommer i forlængelse af den vækstplan for Vestbalkan, som Ursula von der Leyen fremlagde i maj. Planen består af fire punkter.

Et af dem er at øge EU's finansielle støtte til landene, som tæller Albanien, Bosnien-Hercegovina, Nordmakedonien, Montenegro, Kosovo og Serbien.

De tre andre punkter i vækstplanen handler om gennemførelse af politiske reformer, en udvidelse af det økonomiske samarbejde landene imellem samt at bringe de seks lande tættere på EU's indre marked.

Sammen med Tysklands forbundskansler, Olaf Scholz og Spaniens fungerende premierminister, Pedro Sánchez, understregede von der Leyen, at målet med forslaget er en udvidelse af EU med landene på Vestbalkan.

Det er nu gradvist ved at blive et hovedmål for EU i de kommende år at gøre klar til udvidelsen.

EU's præsident, Charles Michel, har fået kritik for at sætte 2030 som et mål for, hvornår EU skal være klar til en udvidelse. Men han fastholder, at det er tid til, at EU overholder "løftet" til kandidatlandene om, at de kan blive optaget i EU, når de har gennemført de nødvendige reformer.

- Jeg fastholder, at vi skal være klar på begge sider til at udvide i 2030.

- Jeg ved, at denne deadline er blevet mødet med skepsis på Vestbalkan. I har sammenlignet optagelse i EU med en brud, der aldrig dukker op til brylluppet.

- Jeg vil sige til jer, at bruden nu aktivt forbereder brylluppet, siger Charles Michel.

Fra dansk side har udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) kaldt det "uafvendeligt", at EU skal udvides med markant flere lande.

Danmark er dog blandt de EU-lande, der er skeptiske over for at sætte konkrete datoer på udvidelsesprocessen. Det skyldes blandt andet, at der i udvidelsessammenhæng er kort tid til 2030, og at der fortsat udestår et stort arbejde for EU og kandidatlandene.

Charles Michel understreger, at optagelsen skal være "meritbaseret". Det vil sige, at kandidatlandene skal leve op til alle de formelle krav til et EU-medlemsland, før de kan blive optaget i EU.

/ritzau/