EU bør spille en større rolle inden for klima, miljø og økonomisk udvikling i nord, mener kommissionen.
Der bor kun fire millioner mennesker i Arktis, og kun en brøkdel af dem er EU-borgere. Alligevel er den nordlige region et sted, hvor Bruxelles' indflydelse burde være meget større.
Det mener i hvert fald EU-Kommissionen, der onsdag lancerer en ny politik om Arktis med fokus på klima, miljø, økonomisk udvikling og internationalt samarbejde.
- Det her handler om, at EU sætter et blødt fodspor i den arktiske sne. Vi har gjort et stort stykke arbejde i mange år, men tiden er knap, hvis vi skal gøre fremskridt inden for klimaforandringer, siger EU's klimakommissær, Karmenu Vella.
Der findes i forvejen en række internationale organisationer, der er aktive i Arktis på den ene eller anden måde - ikke mindst Arktisk Råd, hvor Danmark sidder med, og EU har midlertidig observatørstatus.
Men der kan gøres en større indsats, mener EU, som især har ambitioner om at skabe et netværk for forskning i arktiske anliggender såsom forurening og konsekvenserne af global opvarmning.
Fiskeri, olie- og gasboringer og nye skibsfartsruter er også blandt de emner, EU vil forsøge at skabe mere internationalt samarbejde om.
Federica Mogherini, EU's udenrigschef, understreger dog også, at de sikkerhedspolitiske aspekter af det arktiske samarbejde er med i overvejelserne.
- Arktis er en strategisk nøgleregion for udenrigs- og sikkerhedspolitik. Det er det eneste sted i verden, hvor de store spillere mødes: Rusland, USA, Canada og flere EU-medlemmer.
- Det er en region, hvor vi har set et godt eksempel på en konstruktiv regional tilgang til samarbejde, siger Federica Mogherini med henvisning til Arktisk Råd, som hun gerne vil have EU længere ind i varmen hos - et synspunkt, Danmark støtter.
EU's arktispolitik er vedtaget af de 28 kommissærer og skal nu debatteres i Europaparlamentet og EU's ministerråd.