Annonce
Udland

EU27-lande klar til at vedtage brexit-strategi på topmøde

EU's chefforhandler, Michel Barnier, melder om fuld enighed mellem EU27-landene, inden exit-forhandlingerne med Storbritannien går i gang. Foto: ritzau/AP

Vi er klar. Vi er klar, siger EU's chefforhandler, Michel Barnier, før topmøde skal vedtage brexit-strategi.

Alle 27 lande, der bliver i EU, bakker op om den planlagte strategi for exit-forhandlingerne med Storbritannien.

Det siger vicepremierminister Louis Grech fra det maltesiske EU-formandskab torsdag efter EU27-landenes europaministermøde i Luxembourg.

Vejen synes dermed banet for, at de 27 EU-landes stats- og regeringschefer på et topmøde i Bruxelles lørdag kan vedtage strategien.

- Det er en meget god start på de svære forhandlinger, der ligger foran os, siger Louis Grech, der har ledet mødet i Luxembourg.

Her har europaministrene forberedt weekendens topmøde, der er næste vigtige skridt i den britiske exit-proces.

- Dagens møde var bemærkelsesværdigt på den måde, at det var et hidtil uset signal om tillid, sammenhold og enighed blandt de 27, siger Louis Grech.

Også EU's chefforhandler, Michel Barnier, melder om fuld enighed, inden exit-forhandlingerne går i gang.

- Vi er klar. Vi er klar, siger Barnier.

Udenrigsminister Anders Samuelsen (LA) siger, at EU27-landene står sammen.

- Det bliver en svær proces, men vi er velforberedte, siger han.

Exit-forhandlingerne med Storbritannien ventes at gå i gang efter det britiske parlamentsvalg 8. juni.

Herefter vil EU27-landene først have styr på exit-betingelserne, inden de vil begynde at forhandle om fremtidens forhold, herunder en frihandelsaftale.

En aftale om de fremtidige rettigheder for de 3,2 millioner EU-borgere i Storbritannien og for de 1,2 millioner briter i EU har således topprioritet i forhandlingerne.

Desuden skal briterne leve op til de økonomiske forpligtelser, de har påtaget sig som EU-medlem. Briterne står således med en regning, der skal betales ved udgangen.

Samtidig fokuserer EU27-landene også på deres egen fremtid, når briterne ventes at forlade EU ved midnat fredag 29. marts 2019.

Et par måneder senere er der valg til Europa-Parlamentet, hvor Storbritannien i dag har 73 pladser.

Italien har på europaministermødet torsdag fremlagt et forslag om, at de 73 pladser, som briterne forlader, fremover skal besættes ved direkte valg af politikere på en fælles europæisk liste.

Alle EU-borgere skal således ifølge forslaget være med til at stemme politikere ind på de pladser, hvor der hidtil har siddet britiske politikere.

Men det forslag er Anders Samuelsen helt uenig i.

- Jeg ser det slet ikke for mig. Vi skal have skåret antallet af pladser ned, siger den danske udenrigsminister.

Han siger, at det italienske forslag er udtryk for "en form for føderalisme, som jeg slet ikke er interesseret i".

  • Belgium Europe Brexit
    EU's chefforhandler, Michel Barnier, melder om fuld enighed mellem EU27-landene, inden exit-forhandlingerne med Storbritannien går i gang. Foto: ritzau/AP
Annonce
Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Udland

Mistænkt bag attentat på premierminister er anholdt

Annonce
Annonce
Lolland

Vil skabe unikke totaloplevelser: Men laver nyt millionunderskud

Nykøbing

Ekstatisk formand aflyser ALT: Selv tandlægen må vente

Lolland

Efter stormen: Nakskov får penge til genopbygning

Lolland

Lykkelig formand: - Vi er så tæt på at kunne melde udsolgt

Lolland

Overrasket over fremmøde efter stort forarbejde: Kun én mødte op

Falster

Ville fjerne gedehams: Det endte med besøg af brandvæsenet

Nykøbing

Stort rykind: Nu er Nykøbing fyldt med børn

Politik

Efter få timer oppe: Valgplakater flået ned

Vejret

Byger popper op i den sydlige del: Vejrskifte på vej

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Guldborgsund

Indenfor få uger går det i gang: Stort projekt lige i bymidten

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Annonce
Annonce
Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik