Annonce
Udland

FAKTA: Det står der i anklageskriftet mod Donald Trump

Donald Trump udnyttede angrebet mod den amerikanske parlamentsbygning, lyder det i anklageskriftet mod ham.

En føderal storjury har tirsdag aften anbefalet, at der rejses tiltale mod USA's tidligere præsident Donald Trump for en række alvorlige forhold i den hidtil største sag mod den kontroversielle ekspræsident.

Meget af anklageskriftet omhandler Trumps forsøg på at omstøde sit nederlag til Joe Biden i præsidentvalget i 2020.

Her kan du blive lidt klogere på anklageskriftet, som flere amerikanske medier har offentliggjort:

Artiklen fortsætter efter annoncen

* Trump er tiltalt for fire forhold.

I alt er Donald Trump tiltalt for fire forhold. Det er sammensværgelse for at bedrage USA, sammensværgelse for at obstruere officiel proces, obstruktion og forsøg på obstruktion af en officiel proces samt sammensværgelse mod rettigheder.

* Trump udnyttede angrebet mod kongresbygningen.

Den amerikanske parlamentsbygning, The Capitol, hvor USA's parlament, Kongressen, sidder, blev 6. januar 2021 stormet af vrede demonstranter, da daværende vicepræsident Mike Pence skulle overlevere nyheden om, at Donald Trump havde tabt præsidentvalget.

- Mens volden rasede, udnyttede den anklagede og hans medsammensvorne forvirringen ved at forsøge at fremsætte falske påstande om valgsvindel og ved at forsøge at få Kongressens medlemmer til at udskyde godkendelsen af valget på den baggrund, lyder det i anklageskriftet.

* Trump påstod, at Mike Pence kunne omstøde valgresultatet.

Mange af demonstranterne var blevet vildledt af Donald Trump til at tro, at hans vicepræsident, Mike Pence, kunne omstøde valgresultatet. Ifølge anklageskriftet stormede demonstranterne The Capitol, fordi Trump havde vildledt dem til at tro, at det var Mike Pence, som ikke ville omstøde valgresultatet.

* Trump vidste, at han løj, da han påstod valgsvindel.

Trump spredte i tiden efter præsidentvalget i 2020 adskillige påstande om, at valget var sket med omfattende svindel. Han fremsatte aldrig dokumentation for sine påstande, og ifølge anklageskriftet vidste han godt, at han reelt havde tabt.

- I mere end to måneder efter valget 3. november 2020 spredte den tiltalte løgne om, at resultatet var præget af svindel, og at han faktisk havde vundet, står der i anklageskriftet.

- Disse påstande var falske, og den tiltalte vidste, at de var falske.

- Men den tiltalte udbredte dem alligevel - og skabte en intens stemning af mistillid og vrede og udviskede tilliden til den offentlige administration af valget for at få sine falske påstande til at virke troværdige.

* Tiltaleforhold kan udløse lang fængselsstraf.

Forholdene i sagen, der handler om, at Donald Trump obstruerede officiel proces, er allerede blevet prøvet i retten i tidligere sager om stormløbet mod The Capitol. De har begge en strafferamme på maksimalt 20 års fængsel.

Forholdet om sammensværgelse mod rettigheder stammer fra tiden, efter at slaveri blev ulovligt i USA. Her kan straffen være op til ti års fængsel.

* Sagen skal føres for dommer kendt fra stormløbssager.

Det bliver dommeren Tanya S. Chutkan, som skal tage stilling til sagen. Hun er kendt for at være blandt de hårdeste afstraffede af folk, der er blevet kendt skyldige for deres rolle i stormløbet på The Capitol.

Kilde: CNN.

/ritzau/

Annonce
Udland

Irans præsident og udenrigsminister er døde efter helikopterstyrt

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Annonce
Annonce
Lolland-Falster

Skole søger nye unikke talenter: Og det koster ingenting

Guldborgsund

Peder stopper efter 33 år

Falster

Krølls kvaler fortsætter: Skal indlægges igen

Politik

Løkke erkender at have gennemført skadelig politik

Guldborgsund

Skeptisk overfor nyt rådhus: Frygter flere sygemeldinger

Vejret

Varm uge skydes i gang med høj sol: Men regn truer

Nakskov

Her bliver Mads fra Nakskov hyldet foran 12.164 mennesker

Indland

Sender nødråb til minister: Levestederne forsvinder

Udland

Irans præsident og udenrigsminister er døde efter helikopterstyrt

Politik

Efter få timer oppe: Valgplakater flået ned

Lolland

Efter stormen: Nakskov får penge til genopbygning

Falster

Ville fjerne gedehams: Det endte med besøg af brandvæsenet

Lolland

Lykkelig formand: - Vi har haft flere end nogensinde

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Vejret

Byger popper op i den sydlige del: Vejrskifte på vej

Annonce
Annonce
Lolland

Vil skabe unikke totaloplevelser: Men laver nyt millionunderskud

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Nykøbing

Ekstatisk formand aflyser ALT: Selv tandlægen må vente

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid