En omstridt folkeafstemning i 2017 medførte store ændringer af det politiske system i Tyrkiet.
Søndag bliver det afgjort, om Recep Tayyip Erdogan får endnu en periode som Tyrkiets præsident, eller om oppositionen får vippet ham af pinden.
Det sker, når Tyrkiet afholder anden valgrunde.
Her kæmper Erdogan og oppositionskandidaten Kemal Kilicdaroglu om en præsidentpost, der de seneste år er blevet mere og mere magtfuld.
Det skyldes særligt forfatningsmæssige ændringer, som Erdogan fik gennemført via en folkeafstemning i 2017.
Efter sit genvalg i juni 2018 indledte Erdogan arbejdet med at omdanne landets parlamentariske system, så magten centreres om præsidenten.
Her kan du blive lidt klogere på Tyrkiets politiske system:
* Erdogans ændringer betyder, at der ikke længere findes en premierminister i Tyrkiet. Det var en post, som Erdogan selv havde fra 2003 til 2014.
* Præsidenten har blandt andet magt til at udstede dekreter, erklære undtagelsestilstand og hyre ministre og topembedsfolk. Han kan også opløse landets parlament, hvilket dog samtidig vil udløse nyvalg.
* Præsidenten har også stor magt over det tyrkiske retsvæsen.
* Parlamentet blev som følge af forfatningsændringerne udvidet fra 550 til 600 pladser. Mindstealderen for at blive valgt blev hævet fra 18 til 25 år.
* Selv om præsidenten har magt til at erklære undtagelsestilstand, vil beslutningen samtidig blive sendt videre til parlamentet samme dag. Parlamentet kan forkorte, forlænge eller annullere beslutningen.
* Parlamentet vælger desuden sin egen formand.
* Det betyder, at et parlament, hvor oppositionen har flertal, kan fungere som platform for en fremtrædende oppositionsfigur.
* Den tyrkiske opposition har forud for søndagens valg sagt, at den vil genindføre landets gamle parlamentariske system.
Kilde: Reuters.
/ritzau/
-
Recep Tayyip Erdogan har i løbet at sit styre samlet mere og mere magt om præsidentposten. (Arkivfoto). Foto: Ozan Kose/Ritzau Scanpix
