Annonce
Udland

FAKTA: EU-Kommissionen foreslår nye regler for gæld og underskud

Nyt forslag skal bringe EU-landenes gæld ned på en måde, hvor der fortsat er plads til investeringer.

EU-Kommissionen fremlagde onsdag et forslag om nye regler for EU-landenes underskud og gæld.

Her er hovedpunkterne i forslaget:

* Udgangspunktet er, at et EU-land ikke må have en gæld på over 60 procent af bruttonationalproduktet. EU-lande må heller ikke have et underskud på mere end tre procent af bruttonationalproduktet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

* Hvis et land overtræder en eller begge målsætninger, så vil EU-Kommissionen lave en fremskrivning, som viser, hvor hurtigt landet skal bringe underskuddet eller gælden ned.

* Fremskrivningen fra EU-Kommissionen skal fungere som en rettesnor for det enkelte EU-land med stor gæld eller underskud. Konkret vil det lægge en ramme for, hvad der eksempelvis kan aftales politisk af nye udgifter.

* For at sikre, at EU-landene foretager fornuftige reformer og investeringer skal landene sende planer til Bruxelles. De skal gælde for en periode på "mindst" fire år. Planerne skal vurderes af EU-Kommissionen og godkendes af EU-landene i fællesskab.

* Planerne skal angive hvilke reformer og investeringer, det enkelte EU-land vil gennemføre. For lande med stor gæld skal planen fører til en lavere gæld ved udløbet af perioden.

* For lande med et underskud på mere end tre procent af bruttonationalproduktet lægger EU-Kommissionen op til en særlig regel. Her skal EU-landet reducere deres underskud med 0,5 procent af bruttonationalproduktet årligt til man er under tre procent.

* Hvis lande med stor gæld eller underskud fraviger den aftalte plan, fører det automatisk til, at EU-Kommissionen indleder en procedure om uforholdsmæssigt store underskud.

* Det kan i yderste konsekvens føre til sanktioner. Har et land eksempelvis fået en forlænget periode for at kunne tilbagebetale gælden, vil perioden kunne blive forkortet.

* Der kan også blive tale om økonomiske sanktioner. EU-Kommissionen lægger dog i forslaget op til at sænke størrelsen på de økonomiske sanktionerne for ikke at lægge for meget pres på et gældsramt land. Til gengæld vil reglerne ifølge forslaget blive håndhævet mere konsekvent for at holde landene på sporet.

* Forslaget indeholder dog også nogle undtagelser. Eksempelvis kan lande blive fritaget i tilfælde af en "alvorlig økonomisk nedgang" i EU. Eller som følge af helt særlige omstændigheder, som medlemslandet ikke har kontrol over. Det kunne eksempelvis en coronaepidemi.

* Forslaget åbner samtidig for nogle skøn, som måske kan give problemer, når planerne skal vurderes. Eksempelvis vil vurderingen skulle basere sig på skøn over væksten i det enkelte EU-land. Vækstskøn er i forvejen usikre. Og nogle EU-lande vil måske hævde, at deres reformer og investeringer over tid vil give større vækst, end hvad der er realistisk.

* Forslaget skal nu diskuteres med EU-landene og EU-Parlamentet, før det kan træde i kraft. EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, håber, at der kan indgås en aftale allerede i år.

* Hvis forslaget vedtages i 2023, så vil EU-landene skulle udarbejde de første planer næste år. De vil så gælde fra 2025 og mindst fire år frem.

Kilder: Forslag fra EU-Kommissionen fremlagt 26. april.

/ritzau/

Annonce
Udland

Irans præsident og udenrigsminister er døde efter helikopterstyrt

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Annonce
Annonce
Lolland-Falster

Skole søger nye unikke talenter: Og det koster ingenting

Guldborgsund

Peder stopper efter 33 år

Falster

Krølls kvaler fortsætter: Skal indlægges igen

Politik

Løkke erkender at have gennemført skadelig politik

Guldborgsund

Skeptisk overfor nyt rådhus: Frygter flere sygemeldinger

Vejret

Varm uge skydes i gang med høj sol: Men regn truer

Nakskov

Her bliver Mads fra Nakskov hyldet foran 12.164 mennesker

Indland

Sender nødråb til minister: Levestederne forsvinder

Udland

Irans præsident og udenrigsminister er døde efter helikopterstyrt

Politik

Efter få timer oppe: Valgplakater flået ned

Lolland

Efter stormen: Nakskov får penge til genopbygning

Falster

Ville fjerne gedehams: Det endte med besøg af brandvæsenet

Lolland

Lykkelig formand: - Vi har haft flere end nogensinde

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Vejret

Byger popper op i den sydlige del: Vejrskifte på vej

Annonce
Annonce
Lolland

Vil skabe unikke totaloplevelser: Men laver nyt millionunderskud

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Nykøbing

Ekstatisk formand aflyser ALT: Selv tandlægen må vente

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid