Natten til torsdag dansk tid har Repræsentanternes Hus i USA stemt for at suspendere gældsloftet frem til 1. januar 2025.
Nu skal Senatet stemme om aftalen. Går den igennem der, skal den blot underskrives af præsident Joe Biden for at blive til virkelighed.
Nedenfor kan du blive klogere på, hvad gældsloftet i USA er:
* Gældsloftet er et stykke lovgivning. Af USA's forfatning fremgår det, at kun Kongressen kan give hjemmel til, at USA kan optage lån. I starten godkendte Kongressen al låntagning, men fra 1917 blev der i stedet lavet en lov, som satte et loft, som den føderale regering må låne under.
* Hvert år får den føderale stat indtægter såsom told og skatter. Men der er også udgifter. Og i mange år har den føderal stat i USA haft langt flere udgifter end indtægter.
*Også udgifter kan kun besluttes i Kongressen. Disse finansieres ved låntagning, der føjes til den offentlige gæld. Derfor har politikerne i Washington også været nødt til at hæve eller suspendere gældsloftet flere gange.
* Den føderale stats underskud steg særligt i 1970'erne og 1980'erne, inden de blev nedbragt i 1990'erne og ved årtusindskiftede var der et par år med overskud på de amerikanske statsfinanser.
* Op gennem 2000'erne og særligt i forbindelse med Finanskrisen eksploderede underskuddet dog. Siden 2008 har underskuddet varieret mellem 400 milliarder dollar og 3100 millioner dollar i forskellige år.
* I 2022 var det på 1376 milliarder dollar.
* Siden 16. december 2021 har gældsloftet været på 31.400 milliarder dollar.
* USA låner penge ved eksempelvis at udstede statsobligationer. Disse skal USA betale tilbage med renter. Dermed vokser renteudgifterne løbende for den amerikanske stat.
* Hvis loftet rammes, må den amerikanske stat eksempelvis ikke udstede nye statsobligationer. Dermed kommer den føderale stat til at mangle penge til at betale sine udgifter.
Det kan medføre, at den amerikanske stat ikke kan betale, hvad den skylder i forbindelse med udstedelsen af tidligere statsobligationer. Det er aldrig sket før.
* De største udgifter for den føderale stat i USA var i 2022 social- og sundhedsydelser, forsvarsudgiver og renteudgifter. Udgiften til renteudgifter var 475 milliarder dollar i 2022.
* Cirka 22 procent af USA's gæld var per marts 2023 til andre lande.
USA's gæld til andre landes er fordelt således:
- Japan: 1100 milliard dollar.
- Kina: 902 milliarder dollar.
- Storbritannien: 665 milliarder dollar.
- Belgien: 325 milliarder dollar.
- Caymanøerne: 302 milliarder dollar.
- Luxembourg: 300 milliarder dollar.
- Schweiz: 273 milliarder dollar.
- Over 30 andre lande: 3369 milliarder dollar.
* Resten af USA's gæld var fordelt på andre aktører end stater.
Den amerikanske centralbanks forskellige afdelinger har 6097 milliarder dollar af føderal gæld.
Ellers er de største portioner af gælden placeret her:
- Investeringsfonde: 2606 milliarder dollar (15 procent).
- Banker og pengeinstitutter, der modtager indskud: 1740 milliarder dollar (10 procent).
- Delstater og andre lokale myndigheder i USA: 1537 milliarder dollar (ni procent).
- Pensionskasser: 1116 milliarder dollar (seks procent).
- Forsikringsselskaber: 372 milliarder dollar (to procent).
- Andre: 3825 milliarder dollar (22 procent).
* Ved udgangen af 2022 udgjorde gælden til ikke statslige aktører 98 procent af USA's bruttonationalprodukt i 2022.
Kilder: The Guardian, Council on Foreign Relations, Federal Reserve i St. Louis, det amerikanske finansministerium.
/ritzau/