Annonce
Udland

FAKTA: Sådan kan Sverige komme med i Nato

Finland kom i april med i Nato, men Sverige mangler endnu den sidste del af processen.

Sverige og Finland meddelte i midten af maj sidste år, at de to lande ville søge om Nato-medlemskab.

I begyndelsen af april lykkedes det Finland at komme med i Nato, da Tyrkiet gav grønt lys.

Ifølge Natos generalsekretær, Jens Stoltenberg, lever Sverige også op til betingelserne for medlemskab. Håbet i Nato er nu, at Tyrkiet ovenpå det nyligt overståede valg vil give grønt lys til Sveriges optagelse senest på Nato-topmødet i Vilnius i næste uge.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Her er et overblik over processen frem mod en indlemmelse i Nato:

* 1. Sverige og Finland blev på Nato-topmødet i Madrid sidste år inviteret til at blive medlemmer af Nato. De to lande deltog på dette tidspunkt som partnere på møderne, men havde ikke mulighed for at deltage på lige fod med Danmark og de øvrige Nato-lande.

* 2: Direkte forhandlinger: Efter de 30 Nato-lande godkendte, at optagelsesproceduren gik i gang, forhandlede de to lande hver for sig med Nato. De accepterede formelt vilkårene - herunder at gå ind for "musketereden": At et angreb på ét Nato-land kræver svar fra alle de andre.

* 3: Endelig enstemmig godkendelse: Når alle krav er forhandlet på plads, skal de 30 medlemslande igen godkende optagelsen. Det giver i første omgang Sverige og Finland observatørstatus ved Nato-møder. Det opnåede de to lande i juli sidste år efter et møde i Nato-hovedkvarteret i Bruxelles.

Natos sikkerhedsgaranti gælder dog ikke fuldt ud i denne periode. Derfor har Sverige og Finland fået yderligere sikkerhedsløfter. Natos generalsekretær, Jens Stoltenberg, har sagt, at de to lande også i overgangsfasen vil få hjælp i tilfælde af eksempelvis et russisk angreb. Med Finlands optagelse er landet nu formelt sikret bag Natos musketered, der garanterer hjælp fra alliancen i tilfælde af et angreb.

* 4: Ratificering land for land: De enkelte lande skal stadfæste beslutningen.

Det kræver som udgangspunkt parlamentarisk godkendelse, men proceduren kan variere fra land til land afhængigt af deres forfatninger. Det er denne del af processen, som har voldt problemer for de to nordiske lande.

Det er især Tyrkiet, der har været skeptisk. Og det har primært været over for Sverige, som har et stort kurdisk mindretal. Tyrkiet mener, at Sverige har faret for lempeligt over for Kurdistans Arbejderparti (PKK), der er på EU's terrorliste. Derfor valgte Tyrkiet i første omgang kun at sige ja til Finland. Håbet er dog, at Tyrkiet vil give efter for presset og sige ja til Sverige. Ellers vil Nato stå splittet tilbage efter topmødet i Vilnius i 11.-12. juli.

* 5: Afslutningsvis skal Sverige og Finland "deponere deres tiltrædelsesinstrumenter" hos USA's udenrigsministerium, hvilket officielt gør dem til NATO-lande. Det var denne del, som Finland gennemførte den 4. april i år. Derefter blev afslutningen markeret ved, at man hejste det finske flag foran Natos hovedkvarter i Bruxelles. Måske kan det blive Sveriges tur i juli.

Kilder: Reuters, Nato, TT, VG og BBC.

/ritzau/

Annonce
Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Udland

Mistænkt bag attentat på premierminister er anholdt

Annonce
Annonce
Lolland

Vil skabe unikke totaloplevelser: Men laver nyt millionunderskud

Nykøbing

Ekstatisk formand aflyser ALT: Selv tandlægen må vente

Lolland

Efter stormen: Nakskov får penge til genopbygning

Lolland

Lykkelig formand: - Vi er så tæt på at kunne melde udsolgt

Lolland

Overrasket over fremmøde efter stort forarbejde: Kun én mødte op

Falster

Ville fjerne gedehams: Det endte med besøg af brandvæsenet

Nykøbing

Stort rykind: Nu er Nykøbing fyldt med børn

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Politik

Efter få timer oppe: Valgplakater flået ned

Vejret

Byger popper op i den sydlige del: Vejrskifte på vej

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Guldborgsund

Indenfor få uger går det i gang: Stort projekt lige i bymidten

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Annonce
Annonce
Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde