Sverige og Finland meddelte i midten af maj sidste år, at de to lande ville søge om Nato-medlemskab.
I begyndelsen af april lykkedes det Finland at komme med i Nato, da Tyrkiet gav grønt lys.
Ifølge Natos generalsekretær, Jens Stoltenberg, lever Sverige også op til betingelserne for medlemskab. Håbet i Nato er nu, at Tyrkiet ovenpå det nyligt overståede valg vil give grønt lys til Sveriges optagelse senest på Nato-topmødet i Vilnius i næste uge.
Her er et overblik over processen frem mod en indlemmelse i Nato:
* 1. Sverige og Finland blev på Nato-topmødet i Madrid sidste år inviteret til at blive medlemmer af Nato. De to lande deltog på dette tidspunkt som partnere på møderne, men havde ikke mulighed for at deltage på lige fod med Danmark og de øvrige Nato-lande.
* 2: Direkte forhandlinger: Efter de 30 Nato-lande godkendte, at optagelsesproceduren gik i gang, forhandlede de to lande hver for sig med Nato. De accepterede formelt vilkårene - herunder at gå ind for "musketereden": At et angreb på ét Nato-land kræver svar fra alle de andre.
* 3: Endelig enstemmig godkendelse: Når alle krav er forhandlet på plads, skal de 30 medlemslande igen godkende optagelsen. Det giver i første omgang Sverige og Finland observatørstatus ved Nato-møder. Det opnåede de to lande i juli sidste år efter et møde i Nato-hovedkvarteret i Bruxelles.
Natos sikkerhedsgaranti gælder dog ikke fuldt ud i denne periode. Derfor har Sverige og Finland fået yderligere sikkerhedsløfter. Natos generalsekretær, Jens Stoltenberg, har sagt, at de to lande også i overgangsfasen vil få hjælp i tilfælde af eksempelvis et russisk angreb. Med Finlands optagelse er landet nu formelt sikret bag Natos musketered, der garanterer hjælp fra alliancen i tilfælde af et angreb.
* 4: Ratificering land for land: De enkelte lande skal stadfæste beslutningen.
Det kræver som udgangspunkt parlamentarisk godkendelse, men proceduren kan variere fra land til land afhængigt af deres forfatninger. Det er denne del af processen, som har voldt problemer for de to nordiske lande.
Det er især Tyrkiet, der har været skeptisk. Og det har primært været over for Sverige, som har et stort kurdisk mindretal. Tyrkiet mener, at Sverige har faret for lempeligt over for Kurdistans Arbejderparti (PKK), der er på EU's terrorliste. Derfor valgte Tyrkiet i første omgang kun at sige ja til Finland. Håbet er dog, at Tyrkiet vil give efter for presset og sige ja til Sverige. Ellers vil Nato stå splittet tilbage efter topmødet i Vilnius i 11.-12. juli.
* 5: Afslutningsvis skal Sverige og Finland "deponere deres tiltrædelsesinstrumenter" hos USA's udenrigsministerium, hvilket officielt gør dem til NATO-lande. Det var denne del, som Finland gennemførte den 4. april i år. Derefter blev afslutningen markeret ved, at man hejste det finske flag foran Natos hovedkvarter i Bruxelles. Måske kan det blive Sveriges tur i juli.
Kilder: Reuters, Nato, TT, VG og BBC.
/ritzau/