Annonce
Udland

FAKTA: USA's præsident er chef for det hele

Præsidentembedet i USA er usædvanligt. Det er stats-, regerings- og militærchef i én og samme person.

Demokraten Joe Biden har onsdag officielt indtaget posten som præsident efter Donald Trump.

I de fleste lande i verden er den udøvende magt fordelt på to embeder - typisk en præsident eller monark som statsligt overhoved samt en regeringsleder i form af en stats- eller premierminister.

I Danmark er dronningen statsleder. Men den udøvende magt ligger hos statsministeren og dennes regering.

I USA er den udøvende magt samlet hos præsidenten og hans regering.

Her kan du blive klogere på den særlige amerikanske styreform og præsidentembedet:

* Styreform: USA er en konstitutionel føderal republik.

- Konstitutionel, fordi styret baserer sig på en forfatning, der er landets højeste lov.

- Føderal, fordi der er både en regering og et parlament på nationalt plan samt regeringer og parlamenter i de 50 delstater, der ledes af hver deres guvernør.

- Republik, fordi folket har magten, men har overladt til folkevalgte politikere at udøve den.

* Magtens tredeling:

- Den lovgivende magt består af Kongressens to kamre - Senatet og Repræsentanternes Hus. Kongressen skriver føderale love, erklærer krig, styrer budgettet og kan stille præsidenten og ministre for en rigsret.

Senatet godkender alle ministre og dommere på føderalt niveau.

Det er kun i Repræsentanternes Hus, at medlemmerne kan stille lovforslag om ny beskatning.

- Den udøvende magt:

Præsidenten udnævner selv sin regering, hvis ministre skal godkendes i Kongressen, hvor de ikke selv må være medlemmer.

Præsidenten er både stats- og regeringschef samt øverstbefalende for de væbnede styrker. Præsidenten skriver under på alle love og har også vetoret. Desuden kan præsidenten benåde indsatte dømt i det føderale system.

Vicepræsidenten vælges sammen med præsidenten og overtager embedet, hvis præsidenten dør eller på grund af sygdom eller en rigsretssag ikke kan bestride jobbet.

Vicepræsidenten afgiver den afgørende stemme, hvis der er stemmelighed i Senatet.

- Den dømmende magt: De føderale domstole ligger fordelt over hele landet og dømmer i sager om brud på føderal lovgivning. Højesteret er landets øverste domstol og spiller en særlig rolle i fortolkningen af love.

* Valgperiode: Præsidenten vælges for fire år ad gangen og kan kun genvælges én gang.

* Præsidentvalg: Afholdes hvert fjerde år og altid den første tirsdag efter første mandag i november.

Kilder: BBC, www.usa.gov, USA's udenrigsministerium.

Annonce
Udland

Trump-advokat: Se bort fra slibrige detaljer

Udland

Over 2.000 mennesker meldes begravet i jordskred

Annonce
Annonce
Falster

Lokal restauratør bestormet med henvendelser efter prisregn

Lolland

Statsministeren fremhæver Lolland: - Det er helt og aldeles uretfærdigt

112

Tre betingede frakendelser: Kørte 100 km/t i 50-zone

Lokal nyt

Har du styr på din stemme? Tag vores kandidattest her

Lolland

Kæmpe nedtur efter afsløringer: Forlader alle poster

Lolland

Kommunen siger nej - men de nægter at give op: Har es i ærmet

Lolland

Ex-formand om svindel-anklager: Taget ud af kontekst

Guldborgsund

"Flere begyndte at græde," da de fik den nedslående besked

Sport

Mark O. Madsen scorer bestyrelsespost i lokal fodboldklub

Lolland

Trængsel før åbning: Kilometerlang parkeringskø

Lolland

Borgmester efter TSØ-uro: Vi bakker fortsat op

Udland

Trump-advokat: Se bort fra slibrige detaljer

Guldborgsund

Simon står helt alene: Går imod alle andre borgmestre

Erhverv

Virksomhed på vej til Nakskov: Forventer at ansætte 80-90 medarbejdere

112

22-årig sigtet for drabsforsøg efter knivstikkeri

Annonce
Annonce
Lolland

Efter svindel-anklager: Nu reagerer TSØ's nye formand

Guldborgsund

Falstring nomineret til nordisk musikpris

Indland

Datatilsynet med alvorlig kritik i sag om nedbrud af NemID

Lolland

Kommune: Fejl på udsendte ejendoms-skattebilletter

Lolland

Problemer med lokalbanen: Indsætter togbusser

Samfund

Fængsel på jagt efter særlige bøger

Guldborgsund

Rockerhistorie på Falster: Da rygmærkerne indtog den lille landsby