FAKTA: Vedvarende energi og f-ordet er i fokus på COP28

Når de knap 200 lande, der har tilsluttet sig FN's klimakonvention, holder det årlige møde i Dubai, er der nok at tage fat på.

Flere rapporter har slået fast, at verden er på vej mod temperaturstigninger langt over det aftalte, og året har budt på vejrekstremer.

Bliv klogere på de centrale sværdslag ved årets topmøde her:

* Evaluering af mål i Parisaftalen:

For første gang skal målene i Parisaftalen, der blev vedtaget til stor jubel tilbage i 2015, evalueres.

Målet er at begrænse stigningen i de globale temperaturer til et godt stykke under 2 og helst ikke over 1,5 grader i forhold til før industrialiseringen.

Allerede nu ved vi dog, at vi ikke er på rette vej.

Vi er på vej mod en stigning på op til 2,9 grader i dette århundrede, hvis verdens klimapolitik gennemføres, så fokus er på politikernes reaktion.

* Mål for vedvarende energi og energieffektivitet:

En af de ting, der ventes fokus på som reaktion, er vedvarende energi.

Mange lande, herunder værtslandet, vil have et mål om, at vi har tre gange så meget vedvarende energi i 2030, og at verden her bruger energien dobbelt så effektivt.

Det er også en del af de danske mål ved topmødet.

* F-ordet:

Et andet middel er færre fossile brændsler, som er den største årsag til klimaforandringerne. Afbrændingen står for 75 procent af verdens udledning af drivhusgasser.

Her ligger djævlen i detaljen.

Det er allerede aftalt at reducere brugen af "ikke-renset" kul. Det betyder, at der gerne må bruges kul, hvis man bare sørger for at "rense" det.

Hvad det præcis dækker over, er der ikke enighed om. Det kan eksempelvis være teknologi, der fanger CO2'en, inden den ender i atmosfæren.

Flere lande vil også have fokus på olie og gas, og så er spørgsmålet, hvordan ordlyden bliver. Nogle lande vil have brugen udfaset helt.

* Fond til klimasårbare lande:

Sidste år aftalte verdens lande, at der skal oprettes en fond med penge til de tab og skader, som ulandene står tilbage med efter klimakatastrofer.

Flere detaljer skal falde på plads i år. Blandt andet hvem der skal betale, og hvem der skal have adgang til de milliarder, som ender i den.

* Nyt mål for penge til ulande:

Et tilbagevendende slagsmål er de 100 milliarder dollar, som de rige lande lovede til ulandenes klimakamp hvert år i perioden 2020-2025.

Det har martret forhandlingerne i årevis, men det ser ud til, at 2023 bliver det første år, hvor målet nås.

Kritikken lyder dog, at det langt fra er nye penge, som de rige lande kommer med, men ofte ulandsbistand, som omdirigeres, eller lån.

Et mål for perioden efter 2025 skal vedtages næste år - ved COP29 - men forarbejdet begynder i år.

Kilder: UNFCCC, Unep og Ritzau.

/ritzau/