Fem udenlandske FN-medarbejdere er blevet dræbt i et angreb på et gæstehus i Kabuls centrum. Taliban påtager sig skylden.
Fem udenlandske FN-medarbejdere er blevet dræbt i et angreb i Kabul, som Taliban tager skylden for. Det siger en FN-talsmand i den afghanske hovedstad.
- Vi har fem bekræftede døde. De er alle fra det internationale FN-personale. Vi har ikke deres nationaliteter, siger talsmanden Aleem Siddique til det franske nyhedsbureau AFP.
De fem befandt sig i et gæstehus nær et travlt butikskvarter, da stedet blev angrebet af tre bevæbnede mænd, som var iført selvmordsbælter.
Gerningsmændene blev alle dræbt af afghansk politi.
Taliban har påtaget sig skylden for angrebet.
/ritzau/AFP