Annonce
Udland

Flere raketter har ramt Kabul på uafhængighedsdag

Adskillige raketter slog tirsdag ned nær diplomatkvarteret i den afghanske hovedstad, Kabul, hvor landet fejrer 101-årsdagen for dets uafhængighed. Foto: Mohammad Ismail/Reuters

Raketter blev affyret, da præsident Ashraf Ghani havde nedlagt en krans på 101-årsdagen for uafhængighed.

Over et dusin raketter slog tirsdag ned nær diplomatkvarteret i den afghanske hovedstad, Kabul. Raketterne sårede mindst ti civile.

Angrebet skete, da landets politiske ledelse fejrede 101-årsdagen for Afghanistans uafhængighed.

Raketterne blev affyret, kort efter at præsident Ashraf Ghani havde lagt en krans ved Uafhængighedsminareten ved forsvarsministeriet.

Indenrigsministeriet bekræfter, at raketterne blev affyret i to forskellige politidistrikter uden at oplyse yderligere detaljer.

- Flere raketter blev affyret fra to køretøjer, siger talsmand for indenrigsministeriet Tariq Arian.

- De fleste raketter ramte civile huse, siger han.

Flere kilder siger, at staben på flere udenlandske ambassader i området gik i beskyttelsesrum.

Alle danske soldater i Kabul er meldt o.k. Det skriver Forsvaret på Twitter.

Ingen gruppe har taget skylden for angrebet, som har fundet sted på et tidspunkt, hvor myndighederne har løsladt Tablibanfanger i forbindelse med planlagte fredsforhandlinger.

Der er indgået aftaler om, at den afghanske regering skal frigive i alt 5000 fanger, mens Taliban skulle frigive 1000.

Regeringen har tøvet med at frigive de sidste 400 fanger. Mange af disse anses for at være særligt farlige. En del af dem blev løsladt fredag.

Præsident Ashraf Ghani sagde på dagen, at frigivelserne er en høj pris at betale for fred.

- Disse "forhærdede kriminelle" kommer i sandhed til at udgøre en trussel mod Afghanistan, USA og verden.

USA's militære styrke i Afghanistan er allerede reduceret til omkring 8600 mand. Det er sket tidligere end planlagt på grund af frygt for coronavirus.

USA vil skære antallet af udstationerede soldater til under 5000 inden slutningen af november. Det sagde den amerikanske forsvarsminister, Mark Esper, i et interview med Fox News tidligere i denne måned.

I maj 2021 skal de øvrige amerikanske soldater også trækkes hjem, såfremt Taliban overholder forpligtelser om at nedtrappe volden i landet.

Taliban regerede Afghanistan med jernhånd fra 1996 til 2001. Men militsen blev fjernet fra magten ved en amerikanskledet invasion, da den ikke ville udlevere Osama bin Laden efter angrebene på USA 11. september 2001.

Afghanistan var aldrig en del af det britiske imperium. Men landet blev officielt uafhængigt af britisk indflydelse i august 1919.

  • Afghanistan''s President Ashraf Ghani attends Afghan Independence Day cerebrations in Kabul
    Adskillige raketter slog tirsdag ned nær diplomatkvarteret i den afghanske hovedstad, Kabul, hvor landet fejrer 101-årsdagen for dets uafhængighed. Foto: Mohammad Ismail/Reuters
Annonce
Udland

Irans præsident og udenrigsminister er døde efter helikopterstyrt

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Annonce
Annonce
Lolland-Falster

Skole søger nye unikke talenter: Og det koster ingenting

Guldborgsund

Peder stopper efter 33 år

Falster

Krølls kvaler fortsætter: Skal indlægges igen

Politik

Løkke erkender at have gennemført skadelig politik

Guldborgsund

Skeptisk overfor nyt rådhus: Frygter flere sygemeldinger

Vejret

Varm uge skydes i gang med høj sol: Men regn truer

Nakskov

Her bliver Mads fra Nakskov hyldet foran 12.164 mennesker

Indland

Sender nødråb til minister: Levestederne forsvinder

Udland

Irans præsident og udenrigsminister er døde efter helikopterstyrt

Politik

Efter få timer oppe: Valgplakater flået ned

Lolland

Efter stormen: Nakskov får penge til genopbygning

Falster

Ville fjerne gedehams: Det endte med besøg af brandvæsenet

Lolland

Lykkelig formand: - Vi har haft flere end nogensinde

Vejret

Byger popper op i den sydlige del: Vejrskifte på vej

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Annonce
Annonce
Lolland

Vil skabe unikke totaloplevelser: Men laver nyt millionunderskud

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Nykøbing

Ekstatisk formand aflyser ALT: Selv tandlægen må vente

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem