Annonce
Udland

Flertal i Underhuset stemmer for Sunaks nye Rwanda-asylplan

Premierminister Rishi Sunak har tirsdag aften fået en vigtig sejr i forsøget på at gennemføre sin nye plan om at sende asylansøgere til det østafrikanske land Rwanda. Foto: James Manning/Ritzau Scanpix
Premierminister Rishi Sunak har tirsdag overlevet sin hidtil mest afgørende prøvelse i det britiske parlament.

Et flertal i Underhuset har tirsdag aften stemt for den britiske regerings reviderede plan om at sende asylansøgere til Rwanda.

313 medlemmer af Underhuset stemte for planen. 269 stemte imod.

Asylplanen blev sendt til afstemning, efter at den britiske højesteret - Supreme Court - erklærede en tidligere udgave af planen for ulovlig.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det er den hidtil mest afgørende prøvelse for premierminister Rishi Sunak i hans tid i spidsen for den britiske regering.

Efter nederlaget i højesteretten i sidste måned har Sunak udarbejdet en ny asylplan, der skal imødegå udfordringer i forhold til britisk og international menneskerettighedslovgivning.

Men trods den foreløbige sejr for den nye asylplan i Underhuset kan premierministeren ikke læne sig tilbage.

For der er uenigheder internt blandt Sunaks egne konservative partifæller om, hvorvidt det er en god idé at sende asylansøgere, der ankommer til Storbritannien, videre til Rwanda.

For det er grundlæggende dét, asylplanen handler om.

Moderate konservative siger, at de ikke vil støtte den nye asylplan, hvis det betyder, at Storbritannien bryder dets forpligtelser på menneskeretsområdet.

Højrefløjen i Det Konservative Parti mener omvendt, at udkastet til den nye asyllovgivning ikke går langt nok.

Alle medlemmer af Det Konservative Parti i Underhuset havde forud for afstemningen fået besked af partiledelsen på at klappe hælene sammen og stemme for asylplanen.

Men flere konservative undlod at stemme. Og dermed har Rishi Sunak formentlig fået en forsmag på, hvad der venter ham i den videre proces.

Således betyder tirsdagens afstemning ikke, at planen er endeligt vedtaget. Der venter en længere parlamentarisk proces forude.

Ved et møde tirsdag formiddag måtte Rishi Sunak love flere af sit eget partis modstandere mod asylplanen, at de kan få mulighed for at komme med ændringer og tilføjelser til planen på et senere tidspunkt.

/ritzau/Reuters

  • FILES-BRITAIN-RWANDA-POLITICS-MIGRANTS
    Premierminister Rishi Sunak har tirsdag aften fået en vigtig sejr i forsøget på at gennemføre sin nye plan om at sende asylansøgere til det østafrikanske land Rwanda. Foto: James Manning/Ritzau Scanpix
Annonce
Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Udland

Mistænkt bag attentat på premierminister er anholdt

Annonce
Annonce
Lolland

Vil skabe unikke totaloplevelser: Men laver nyt millionunderskud

Nykøbing

Ekstatisk formand aflyser ALT: Selv tandlægen må vente

Lolland

Efter stormen: Nakskov får penge til genopbygning

Lolland

Lykkelig formand: - Vi er så tæt på at kunne melde udsolgt

Lolland

Overrasket over fremmøde efter stort forarbejde: Kun én mødte op

Falster

Ville fjerne gedehams: Det endte med besøg af brandvæsenet

Nykøbing

Stort rykind: Nu er Nykøbing fyldt med børn

Politik

Efter få timer oppe: Valgplakater flået ned

Vejret

Byger popper op i den sydlige del: Vejrskifte på vej

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Guldborgsund

Indenfor få uger går det i gang: Stort projekt lige i bymidten

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Annonce
Annonce
Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik